Noodles og hans ven Max har siden opvæksten i New Yorks jødiske bydel været sammen om småtyverier, smuglerier og røverier. I forbudstidens USA har de kronede dage, men alligevel forråder Noodles Max og deres kammerater og går under jorden. 35 år senere trækker det op til skandale omkring handelsminister Bailey, og Noodles møder nogen, han ikke har set i mange år.

Byens Lys begynder med en spiddende kritik af pomp, pragt og formalitet, og slutter med en af filmhistoriens mest berømte scener. Filmen bevæger både hjerte og lattermuskler så meget, at den i 1998 indtog en plads på Det Amerikanske Filminstituts Top-100 over de bedste amerikanske film nogensinde. Talefilmene havde fået godt fodfæste, da Charles Chaplin gik imod strømmen med denne filmklassiker, der kun indeholder musik og lydeffekter, og ingen tale. Historien om Vagabondens forsøg på at skaffe penge til en operation, der vil give en blind blomsterpige synet tilbage, giver stjernen den ideelle ramme at fremkalde både sympati og latter i. Vagabonden spiller både gadefejer, bokser, rig skabekrukke og redningsmand for en selvmorderisk millionær, og hans budskab er usagt, men forstået af alle: Kærlighed gør blind.

Året er 1944. Mussolini er faldet, og Roms gader giver genlyd af nazisternes støvletramp. I centrum for fortællingen finder vi en kvindelig arbejder, en katolsk præst og en modstandsmand, der alle personificerer det almindelige menneskes kamp mod overmagten. Rossellinis film (med manuskript af en blot 24-årig Fellini) blev indspillet i slutningen af 2. verdenskrig. Størstedelen af rollerne er besat af amatører, og filmen er skudt uden brug af kunstigt lys eller fast monteret kamera, hvilket giver den et usædvanligt realistisk præg. Filmen førte til en æstetisk revolution indenfor filmkunsten, og den var det første betydende værk inden for neorealismen under den italienske films storhedstid efter krigen.

I en gudsforladt del af Syd-Amerika findes 4 desperate mænd. De går med til en ren selvmordsopgave, da de under hårdt tidspres skal køre lastbiler fyldt med nitroglycerin gennem et farefuldt bjerglandskab. På vej mod målet med den stødfølsomme og højeksplosive last sættes både nerver, venskab og mod på prøve.

På Jesu tid bliver den jødiske prins Ben-Hur udsat for falske anklager og sendt til galejerne, mens hans mor og søster kommer i fængsel. Under et søslag redder Ben-Hur kaptajnens liv og adopteres af ham som en søn. Årene går, og Ben-Hur bliver en dreven deltager i hestevæddeløb. Men trods sit nye liv har han ikke opgivet at finde sin familie og få hævn over arkitekterne bag anklagerne.

Det vises i mesterfotografen Gregg Tolands dybe, intense sort-hvide billeder den stille resignation og desperation, der herskede under depressionen, hvor millioner af amerikanere fik revet hele deres fundament bort under dem uden mulighed for at forstå, hvem eller hvad, der var skyld i ulykkerne. Efter at have udstået sin straf for manddrab løslades John Joad. Han pakker familien og sine få ejendele og begynder rejsen til det forjættede Californien, men vejen til det forjættede land er brolagt med utallige knuste skæbner.

Drabet på præsident Kennedy står stadig som en af det 20. århundredes mest chokerende begivenheder, og den fulde sammenhæng står endnu ikke klart. Kevin Costner spiller juristen Jim Garrison, som begynder at udforske drabet og udvikler en teori om en sammensværgelse, der peger på højrekræfter i det amerikanske samfund som bagmænd for ugerningen.

Antonio 'Tony' Camonte starter fra bunden og arbejder sig op gennem gangsterverdenen. Til at starte med er han blot håndlanger for gangsterbossen Johnny Lovo, men så går Tony efter Johnnys kæreste og sidenhen også hans job. Snart har Tony alt, hvad han kunne ønske sig, men korthuset begynder at falde sammen, da hans højre hånd, Guino, indleder en affære med Tonys søster.

USA's præsident er blevet grebet med bukserne nede lige før valget. Hans rådgiver Winifred indkalder spindoktor Brean, som indkalder filmproducenten Stanley til at ordne det visuelle i en afledningsmanøvre. En ikke-eksisterende konflikt med Albanien skal sikre almen frygt for terrorisme, så præsidenten kan vise, at han har styr på sagerne.

Efter krigen vender Susanne hjem fra en kz-lejr til et Berlin i ruiner og finder sin lejlighed beboet af den alkoholiserede Hans Mertens. Langsomt spirer en forelskelse hos dem begge, og alt tegner lyst, indtil Mertens opdager, at hans gamle kaptajn, som beordrede grusomme masseeksekutioner i Polen unden krigen, lever i bedste velgående.

Michael er collegelærer i amerikansk samfundshistorie med speciale i terrorisme. Han bor alene med sin søn Grant på Arlington Road i et ganske almindeligt Washington forstadskvarter. En dag på vej hjem ser han en såret dreng vakle blødende rundt midt på vejen. Han bringer drengen på hospitalet og redder dermed hans liv. Forældrene er naturligvis dybt taknemmelige og da de opdager, de også er Michaels nye naboer udvikler der sig snart et reelt venskab...

Mestertyven Luther Whitney bliver vidne til et mord en nat, hvor han er ved at ribbe et fornemt palæ for penge og ædelstene. I soveværelset bliver en kvinde skudt, og Whitney er den eneste, der ved, at hun i dødsøjeblikket var sammen med USA's præsident. Secret Service går i gang med at fjerne alle spor, og som eneste vidne er Whitney for alvor kommet i farezonen.