Et døgn, en mand, en by. 34-årige Anders er på narkoafvænning, og som led i programmet tager han ind til byen til en jobsamtale. Anders har ramt et eksistentielt nulpunkt. Han er hjemsøgt af tanken om de muligheder, han har forspildt, og de venner, han har svigtet. I løbet af dagen og til langt ud på natten driver han rundt i byen og møder gamle venner og bekendte. Er det for sent at starte forfra?

I stedet for at tage med på studentertur med sine venner, bliver Mabel tvunget til at rejse med sine forældre til et skisportssted i Chile. Men hun forventede ikke, at den iskolde feriedestination ville introducere hende for en hemmelig gruppe venner og en potentiel ny kærlighed.

I 1600-tallet rejser to jesuiterpræster, Rodrigues og Garrpe, fra Portugal til Japan for at finde deres forsvundne mentor, fader Ferreira, som rygtes at være faldet fra troen. De ankommer til et uforsonligt og fremmed rige, hvor kristendommen er bandlyst, og al kontakt med den vestlige verden er uønsket. Shogunstyrets tortur af kristne præster bevæger Rodrigues til at gruble over Guds manglende indgriben.

Den midaldrende værftsarbejder Maurice Flitcroft melder sig til den prestigefulde golfturnering British Open - selv om han knapt nok har slået til en golfbold før. Med en urokkelig tro på sig selv kaster Maurice sig ud et forsøg på at spille golf på professionelt topplan. Maurice's håbløse bestræbelser vækker stor frustration hos golfeliten, men gør ham til en britisk folkehelt.

Marilyn Monroe er på bryllupsrejse i England med sin nye mand Arthur Miller, samtidig som hun er i gang med indspilningen af filmen »Prinsen og Korpigen«. Da hendes mand er nødsaget til at efterlade hende alene i en uge, føler Marilyn sig ensom og forladt. Men hun finder trøst hos sin ung og ydmyge assistent Colin Clark. Gennem en idyllisk uge er den følelsemæssigt skrøbelige skuespiller væk fra Hollywoods glamour og arbejdspres og introduceres til nye glæder i livet. Dette er den ukendte uge i Marilyn Monroes liv.

En ambitiøs jurastuderende, der hader musik, skal lægge den perfekte plan for at blive ansat på det advokatkontor, hun er i praktik på - indtil hun møder en charmerende sanger, der vender op og ned på hendes liv. I takt med at kærligheden blomstrer, er hun nødt til at se sin egen fortid i øjnene og beslutte, hvad der er vigtigst: gøre det, hun elsker, eller lære at elske det, hun gør.

På vegne af det britiske imperium drager en af verdens sidste store opdagelsesrejsende, britiske Percy Fawcett, i starten af det 20. århundrede til Amazonas jungle for at kortlægge området mellem Brasilien, Peru og Bolivia. I junglen finder han spor på en hidtil ukendt, højt udviklet civilisation. På trods af, at de etablerede videnskabsmænd latterliggør ham og hans tese om et teknisk avanceret urfolk i junglen, bliver udforskningen til en besættelse for ham. Han tager nu tilbage til regnskoven for at bevise, at han har ret.