I et lille hus i Wellington, New Zealand bor de fire vampyrer og venner Viago (379 år), Deacon (183 år), Vladislav (862 år) og Petyr (8.000 år). Vi følger deres hverdagsliv på godt og ondt - lige fra hvis tur det er til at vaske op, til hvem der har slået det seneste offer ihjel. Uden venner til at invitere dem indenfor på byens natklubber, har de helt mistet grebet og er ikke up-to-date med at være unge med de unge – indtil de møder Nick og Stu. What We Do in the Shadows er en vanvittig morsom new zealandsk mockumentar, der afslører et hemmeligt og overnaturligt selskab, hvor venskab er mindst lige så vigtigt, som det at sætte tænderne i en dejlig menneskehals.

Den mytiske grev Dracula inviterer den unge advokat Harker til Transylvanien for at diskurterer omfattende ejendomskøb i London. Slottet er mere end almindeligt skummelt og Greven viser sig at være vampyr med planer om at overtage verden med start i London. Situationen kommer for alvor ud af kontrol da den spidstandede blodsuger ankommer til millionbyen.

I 1900-tallets Transylvanien er alt ved det gamle med unævnelige rædsler, der spreder død og ulykke både nær og fjernt. Heldigvis har den navnkundige vampyrjæger Van Helsing indledt en utrættelig kamp mod nattens skabninger og monstre af enhver art. Og han er ikke sådan lige at bide skeer med.

Peter Loew har stor succes som redaktør på et forlag, indtil han en dag bliver bidt af en vampyr. På trods af hans terapeuts forsikringer om, at det bare er noget han forestiller sig, så begynder Peter at opføre sig stadig mere mærkeligt. Specielt går det ud over hans yndige sekretær, som den vordende vampyr hurtigt udser sig som sit første offer.

Lighuset i New Orleans modtager et grusomt forbrændt lig. Samtidig indløber et mystisk tilbud fra en unavngiven køber: 30 millioner $ for den forkullede krop. De mange penge frister. Men udsigten til lægelig berømmelse og ærestitler lokker endnu mere. Så retsmedicineren og hans stab af unge medicinstuderende gør sig klar til at obducere. Ved første snit med skalpellen står det rædselsvækkende klart, at liget ikke er dødt, men i en slags dvale. Ondskaben er vækket…

Dybt under Londons gader afbryder tyve med militær præcision det avancerede elektroniske sikkerhedssystem og trænger ind i en gigantisk bokshvælving proppet med historiske skatte fra hele verden. Allerbagerst – beskyttet af flere udspekulerede fælder – en hermetisk forseglet, sølvskinnende, korsprydet kiste med ukendt indhold.Senere ombord på flugtflyet brækker de i spændt forventning kistelåget og. De sidste rædselsvækkende minutter af deres liv slutter brat med blodsivende tandmærker på halsen.Få timer senere lander en ung, cool grev Dracula i USA, hvor ingen i vore dage tror på vampyrer. Den ældgamle ondskab er klar til at male byen rød…

Grev Dracula lokker vampyrjagerne Father Uffizi og Luke tilbage til Østeuropa - til et samfund plaget af voldsom borgerkrig. Her opdager de, at Dracula har allieret sig med en magtfuld og brutal krigsherre. Han leverer ofre til Draculas borg, hvor en hær af blodtørstige vampyrer står klar til at sætte tænderne i byttet! Situationen går fra ondt til værre, da Father Uffizi bliver inficeret med den nådesløse vampyrvirus. Nu må han tage kampen op mod både vampyrer og mod fristelsen af at tage del i blodbadet!