Fire midaldrende verdensmænd, piloten Marcello (Marcello Mastroianni), kokken Ugo (Ugo Tognazzi), tv-værten Michel (Michel Piccoli) og dommeren Philippe (Philippe Noiret) er fire succesfulde mænd med smag for livets glæder. Men de er blevet trætte af livet og sætter derfor hinanden stævne i dommerens villa med missionen: at æde sig selv ihjel. Det hele bliver et inferno af mad, kvinder og en velvoksen, lystig skolelærerinde.

En gruppe professionelle forbrydere udfører et dramatisk kup, men en af dem stjæler udbyttet. Så går den vilde jagt på skurken - og på bagmændene, som har lokket gruppen i en fælde. Sømmet er i bund, og aftrækker-fingrene er på overarbejde.

En ung forhenværende omrejsende musiker, nu vred revolvermand, vender tilbage for at skyde den grumme bandit, der dræbte hans eneste elskede. Snart udvikler begivenhederne sig temmeligt blodigt, og samtidig får revolvermanden sig en ny kæreste, en ung, kvindelig bibliotekar, og lærer en mexikanerdreng at spille guitar.

Et fact-baseret drama om en gruppe teenagere der går sammen om at myrde én af deres egne, en sexforbryder.

Chili er en cool lånehaj, der er kommet til Hollywood for at opkræve en mindre gæld, men ender med 300.000 dollars på lommen. Her har han chancen for at begynde et nyt liv. Sammen med Harry Zimm, en desperat producer med et stort pengeproblem og Karen, en B-film skuespillerinde, der trænger til luftforandring – skal han have fat på ”shorty” alias Martin Weir, som kan trække penge til ethvert projekt. Men først skal fortidens bånd kappes og Harrys gamle pengemand lige klares…

Den anonyme familie mand og privatdetektiv Tom Welles får en opgave af en rig enke, hvis mand netop er død. Eneste spor i sagen er en lille strimmel ”Snuff” – smalfilm, der viser en ung nøgen kvinde blive dræbt foran kameraet. Er filmen ægte eller falsk? Med hjælp fra den seje porno-ekspedient Max, begiver Tom Welles sig ind i en mareridtsagtig underverden. En rejse, der råt river Tom Welles ud af sin trygge hverdag. Tom Welles MÅ finde svaret. Men kender han konsekvenserne?

FBI-agent Jennifer Marsh er ekspert i cyberkriminalitet og sidder sikkert bag skærmen. Det ændrer sig, da en seriemorder åbner en hjemmeside, hvor man kan se hans ofre blive dræbt. Antallet af besøg på siden afgør hvor lang tid de stakkels mennesker får lov at leve. Jennifer bliver sat i spidsen for jagten på psykopaten, og det viser sig at blive en væsentlig farligere opgave end FBI-agenten er vant til.

Med en stærk blanding af spænding, romantik og skæv komedie er dette et ukonventionelt menneskeligt drama om den uimodståelige magt og det totale vanvid kærlighed forårsager. Harry konkluderer, at han er nødt til at dræbe sin kone Pat, fordi han elsker hende for meget til at lade hende lide, når han forlader hende til fordel for hans meget yngre kæreste Kay. Harry er hovedkulds forelsket i Kay, men det er hans bedste ven Richard også.

En mor er næsten ovre mordet på hendes datter fem år tidligere. Men en dag hører hun en stemme i telefonen sige: "Mor, det er mig. Kom og hent mig". Med hjælp fra en betjent og en journalist begynder en desperat jagt på den uhyggelige sandhed.

I en nær fremtid er robotterne udviklet til at kunne udføre avancerede arbejdsopgaver. Men der er fejl i nogle af robotterne, så de løber løbsk. Politibetjenten Jack Ramsay får til opgave at stoppe dem. Men hans opgave bliver gjort vanskeligere, da en galning begynder at programmere robotterne om til flyvefærdige dødsmaskiner.