Betjent John Hobbes sender seriemorderen Edgar Reese bag tremmer inden han havner i den elektriske stol. Nogen tid efter begynder en ny morder at bruge præcis de samme metoder som Reese. Hobbes sætter sig for at afsløre den nye morder, og i processen bevæger han sig stadig længere ind i det okkulte. Så langt ind at han til sidst begynder at tvivle på virkeligheden og sig selv.

Jan Schlickmann (John Travolta) er en kynisk advokat. Han får en sag, som han i begyndelsen bare vil have overstået. Han finder dog ud af, at den potentielt kunne være millioner værd. Han bliver besat af sagen i et sådan omfang, at han er villig til at opgive alt - inklusiv hans karriere og hans klients mål, for at kunne vinde sagen imod alle odds.

I en ikke så fjern fremtid bliver morgendagens soldater udvalgt ved fødslen. Gennem et helt liv optrænes de med det ene mål for øje: At gøre dem til nådesløse dræbermaskiner. Sergent Todd er en af disse soldater, som længe har været forrest i feltet, indtil han bliver slået ud af de nye genmanipulerede soldater, de såkaldte Caine-typer. Soldaten Caine 607 bliver Todds overmand, og som straf bliver Todd sendt til en øde planet, hvor han skal tilbringe resten af sit liv. Planeten viser sig imidlertid ikke at være helt øde, men tværtimod befolket af et lille samfund, der nedstammer fra en ekspedition, som styrtede ned på planeten for år tilbage.

Harlan Regis, politimand i drabsafdelingen, sættes til at opklare et mord på en ung kvinde i Det Hvide Hus. Eller gør han? Det er nemlig ikke alle, der ønsker mordet opklaret til bunds. Interne sikkerhedsfolk i Det Hvide Hus modarbejder Regis i opklaringsarbejdet. Hvorfor - hvis ikke fordi mordet har vidtrækkende politiske konsekvenser?

Kate har store problemer i såvel sit liv, som sin karriere - hendes chef på reklamebureauet nægter simpelthen at forfremme hende, fordi hun er single og derfor ikke har nogen forpligtelser, der sikrer, at hun forbliver i sit job. Oven i købet kan hendes dominerende mor nærmest ikke vente med at se hende gift. Sammen med sin kollega, Darcy, iværksætter Kate derfor en plan, hvori hun betaler en acceptabel ung mand, Nick, for at spille sin forlovede fra Boston. Problemet er bare, at han forelsker sig i hende, og samtidig ? da hun nu er optaget ? bliver hun pludselig interessant for kontorets buk, Sam.