Det vilde vesten, 1885. En ung advokat, Ransom Stoddard, bosætter sig i en nybyggerby. Her støder han sammen med revolvermanden Liberty Valance, men bliver reddet af barske, men hæderlige Doniphon. Da Valance udfordrer Stoddard til en duel, forventer alle, at advokaten er på vej til de evige græsmarker. Han vinder imidlertid, og så er vejen banet for et politisk karriere for den nye folkehelt.

James McKay ankommer til det vilde vesten fra østkysten for at gifte sig med Henry Terrils forkælede datter, Pat. Henry ligger i bitter strid om vand med sin nabo Rufus. McKay kan ikke undgå at tage stilling i striden, men hans måde at løse konflikter på falder ikke i god jord hos hverken Henry, forvalteren Steve eller Pat. Kun Pats veninde, Julia, forstår, at McKays manglende lyst til nævekamp ikke nødvendigvis betyder, at han er en kujon.

Vagabonden Trinity, kommer til en by, hvor han finder ud af, at hans bror er sherif. Broderen er i virkeligheden en hestetyv og plattenslager, som har brækket benet på den forhenværende sherif, og derfor har han valgt at udgive sig for at være sheriffen, så ingen opdager sandheden. Selv om de to brødre ikke er de oplagte beskyttere, ender de alligevel som eneste værn for en gruppe mormoner. Mod den onde jordejer Major Harriman, som for alt i verden vil have mormonernes jord, for sig selv.

Den aldrende revolvermand Cole Thornton og den fordrukne sherif J.P. Harrah tager kampen op med den lokale kvægkonge og dennes håndgangne mænd.

Egentlig vil John Tunstall bare opdrætte kvæg, mens han lærer en gruppe unge rødder at læse og skrive. Men den fæle forretningsmand Lawrence Murphy kan ikke tåle konkurrence og myrder derfor Tunstall. Det vil rødderne ikke findes sig i. Anført af William H. Bonney alias Billy the Kid tager de ud for at få hævn.

Romantik og sang i det vilde vesten. En cowboy bliver forelsker i en ung kvinde, og hun i ham, men de må meget igennem før de kan være sammen.

Minebyen Appaloosa terroriseres af den brutale ranchejer Randall Bragg og hans bande. Da Bragg dræber Appaloosas sherif, hyres den omrejsende sherif Virgil Cole og hans partner Everett Hitch til at bringe lov og orden til byen. Det er ikke nogen let opgave, og den bliver ikke mindre kompliceret, da den æggende, unge enke Allison ankommer til byen.

Catherine Ballou er lige vendt hjem efter et langt skoleophold, men meget er sket siden hun forlod sin gamle far. En korrupt sheriff ser bare på, mens banditter styrer byen og prøver på at overtage Frank Ballou's gård. Hun får et råd af en medhjælper på gården (han er vidstnok halvtredsenstyvendedel indianer af én eller anden slags): Hyr en revolvermand! Det gør hun så og da hun har læst om Kid Shelleen, ja så skriver hun til ham. Men han er alt andet end hvad hun havde drømt om. Gammel, slidt, brugt og lugter fælt!