I en lille sydstatsby er tre borgerretsaktivister blevet dræbt, men det er ikke nemt for FBI-agenterne Anderson og Ward at trænge til bunds i sagen, som Ku Klux Klan er indblandet i - for de sorte tør ikke, de hvide vil ikke.
En 10-årig sort pige bliver voldtaget af to racister. De bliver anholdt kort efter, men da de er på vej ind til retssagen, dukker pigens far, Carl Lee Hailey, op med et gevær og dræber de to mænd. Den unge Jake Brigance påtager sig at blive hans forsvarer, men der skal helt ekstraordinære midler til at vinde sagen, og i kulissen lurer Ku Klux Klan.
Fordomme stikker deres grimme fjæs frem overalt. Usikkerhed, frygten for de anderledes styrer vores tanker, udløser utryghed, vrede og had. Racismen er katalysatoren, der i løbet af to mørke døgn i L.A. væver tilfældige menneskers liv og død uløseligt sammen. Det er en ond spiral, som vi, der ser filmen, bliver en del af. Når en iransk butiksejer køber en pistol, er vi sikre på, at den skal bruges. Når en mexicansk far giver sin usynlige skudsikre kappe til sin 5-årige datter, er vi overbeviste om, at noget frygteligt vil ske.
Da han finder ligene af sin kone og søn i ruinerne af en sønderbombet cafe overfor den amerikanske ambassade, brister tråden. Som i et uvirkeligt mareridt opsøger han den nærmeste moske og skyder vanvittigt ind i de bedende muslimer. Han flygter fra sin retmæssige straf, fra sit tidligere liv som familiefar og under Fremmedlegionens anonyme farer udmærker han sig som dedikeret lejesoldat, totalt blottet for følelser. Få år senere befinder han sig på den serbiske side i borgerkrigen i Bosnien. Som en udenforstående dræbermaskine på automatpilot. I et kaos af afstumpet ødelæggelse, genopdager han pludselig sin undertrykte menneskelighed.
Freddy Heflin har altid haft et brændende ønske om at blive politimand, men han er døv på det ene øre og må derfor nøjes med at blive byens sherif. Efter et mislykket forsøg på at dække over mordet på to sorte ungdomskriminelle, begår en New York-betjent selvmord, og hans onkel Ray Donlan forsøger at skaffe beviserne af vejen. Med hjælp fra efterforskeren fra Internal Affairs, Moe Tilden, og den nedtrykte, venneløse NYPD-betjent Gary Figgs, begynder Freddy at undersøge korruptionen i NYPD's egne rækker, da det ikke lykkes myndighederne at finde liget af den døde betjent.
En helt almindelig skoledag på en helt almindelig high school i en helt almindelig forstad i Australien. Klokken er 2:37 pm, da en elev slæbes ud fra et aflåst toilet med pulsåren snittet over. Hvem er det, der har fået nok? Filmen skruer tiden tilbage til selv samme morgen, hvor vi møder seks af skolens elever på vej til, hvad der ligner en almindelig skoledag. Langsomt afdækkes deres hemmeligheder og konflikter, og på kryds og tværs bindes de sammen med hinanden. Stykke for stykke leder filmen os mod afsløringen af selvmordsofferets identitet, der kunne være hvem som helst af de seks, forstyrrede teenagere, der alle har deres at slås med.
Clive Owen spiller Will Graham, en tidligere bandeleder der har trukket sig tilbage til en noget mere stilfærdig tilværelse på landet. Her får han nu tiden til at gå med at skrive, men en dag bliver stilheden afbrudt. Will's bror er blevet dræbt af en kriminel bilforhandler, og for at hævne mordet på sin bror, vender Will nu tilbage til den verden, han egentlig havde svoret at lægge bag sig.
Arturo Bandini (Colin Farrell) - en fattig ung italiensk wannabee forfatter ankommer til Los Angeles med to brændende ønsker i bagagen: Han vil skrive en roman, og han vil giftes med en blondine. Den temperamentsfulde, mexicanske skønhed, servitrice Camilla Lopez (Salma Hayek), har også et stort ønske: Hun vil giftes med en rig amerikaner. Da de mødes er tiltrækningen øjeblikkelig og intens. Begge kæmper imod med næb og klør, men de drages uimodståeligt mod hinanden og indleder et gnistrede lidenskabeligt forhold fyldt med eksplosive modsætninger. Men hvad gør de nu med alle deres planer?
Jack Friar (Samuel L. Jackson) er en dreven storby-detektiv, der kan lugte ballade på flere kilometers afstand. Men hans indbyggede alarm svigter, da han intetanende vader ind i en bank midt i et røveri. Fanget! Mens banden højlydt skændes om hvorvidt strømer-svinet gør bedst gavn som levende gidsel eller som afskrækkende lig, arbejder Friars hjerne på højtryk. Den ubekendte faktor er hans fangevogter. Hun ser forresten forbandet godt ud, indrømmer han modstræbende over for sig selv. Sig mig? sidder tøsen ikke der og flirter med ham? Åbenlyst og skamløst. Men Friar er trods alt for rutineret til at bide på maddingen i form at hendes lokkende krop og tasken med de mange dollars. Det burde han i hvert fald være...