Justin Quayle, ansat ved den britiske høj-kommision i Nairobi, finder ud af, at hans aktivist-kone er blevet myrdet et afsides sted i Kenya. Endvidere tyder alt på, at hun blev myrdet af sin rejseledsager, og at mordet var af seksuel karakter. Justin sætter sig for at opklare mordet og eliminere utroskabs-rygterne - men sagen er langt mere kompliceret og omfattende, end han kunne have drømt om.
En helt almindelig skoledag på en helt almindelig high school i en helt almindelig forstad i Australien. Klokken er 2:37 pm, da en elev slæbes ud fra et aflåst toilet med pulsåren snittet over. Hvem er det, der har fået nok? Filmen skruer tiden tilbage til selv samme morgen, hvor vi møder seks af skolens elever på vej til, hvad der ligner en almindelig skoledag. Langsomt afdækkes deres hemmeligheder og konflikter, og på kryds og tværs bindes de sammen med hinanden. Stykke for stykke leder filmen os mod afsløringen af selvmordsofferets identitet, der kunne være hvem som helst af de seks, forstyrrede teenagere, der alle har deres at slås med.
Da doktor Laura Bowman (Patricia Arquette fra Medium) ankommer til Burma (nu Myanmar) kort efter en knusende familietragedie, oplever hun blot endnu mere sorg. Det er 1988, g regeringen slår hårdt ned på den blomstrende pro-demokratiske bevægelse. Da hun kommer i klemme i de turbulente omgivelser og forhindres i at forlade landet sammen med sine medrejsende på grund af et bortkommet pas, er hun nødt til at flygte ud i junglen i et forsøg på at nå i sikkerhed i Thailand. For de flygtende er det en rejse gennem frygt og håb. For Laura er det også en personlig rejse, der byder på store opdagelser. Ved at hjælpe andre finder hun lindring for sin egen smerte.
Han var verdens første store erobrer, og som 25-årig havde han 90% af den kendte verden under sig. Han drev sin toptrænede makedonske hær i kamp mod den massive persiske armé og vandt fænomenale sejre fra Egypten til Indien - længere mod øst end nogen vestlig styrke havde været før. På otte år indtog han 35.000 km, og ved sit ultimative fald og sin mystiske død som 33-årig var han hersker af et imperium, hvis lige verden aldrig havde set. Han var krigeren, kongen, erobreren og legenden Alexander den Store.