Vi følger Selma, en ung tjekkoslovakisk enlig mor, der er emigreret til Washington, USA. Langsomt er hun ved at blive blind, og selv om denne kendsgerning har en hård, sørgmodig virkning på os som tilskuere, synes Selma at være upåvirket. For at spare penge op til en operation, der skal forhindre sønnen, som har arvet hendes øjensygdom, i at lide samme skæbne som hende selv, arbejder hun som fabriksarbejder. Den sidste lidenskab, hun har tilbage i en verden, der er ved at syne væk fra hende, er musik og dans, så når virkeligheden synes for trist og grå og til tider decideret ond, flygter hun ind i en musical, der udspiller sig i hendes inderste hjerte.
Året er 1825 på den australske ø Tasmanien. Den unge irske fange Clare vil have hævn over en engelsk officer. Med sig har hun Billy, en aboriginal tracker, som er plaget af sine egne dæmoner.
Adele tager sin datter, Sarah, med til den walisiske kyst for at besøge hendes far. Men Sarah stikker af, og hendes forældre finder hende ved kysten… druknet! Kort tid efter dukker en anden lille pige pludselig op. Hvem er hun? Og hvad vil hun? Historien om en landejer, der gennemførte et drabeligt masseselvmord med sine brødre for 60 år siden finder vej til forældrene, og svarene på alle spørgsmålene nærmer sig hastigt… Hårene rejser sig i nakken, og uhyggen breder sig som ringe i det mørke walisiske havvand, ved mødet med THE DARK - den nye spændingsfilm af instruktøren bag prisvinderen Ginger Snaps. Maria Bello fra ”A History of Violence” spiller hovedrollen som tragedieramte Adele, og Sean Bean, der var Boromir i ”Ringenes Herre”-trilogien, er hendes fraskilte mand, James. Var du vild med ”Den Sjette Sans” og ”Ondskabens Hotel”? Så træd indenfor… i mørket…
Demonic fokuserer på eftervirkningerne af en rædselsvækkende massakre, hvor fem universitetsstuderende blev brutalt myrdet i et forladt hus. Politidetektiv Mark Lewis og psykolog Dr. Elizabeth Klein interviewer en af de få overlevende, der forklarer, at de var en gruppe af amatør spøgelses-jægere, der opsøgte et paranormalt fænomen i det forladte hus, som mentes at være hjemsøgt. Men hvad der startede som en harmløs undersøgelse, forvandledes pludselig til noget virkelig skræmmende.
En antropologiprofessors besættelse af et paranormalt mysterium truer hendes karriere, ægteskab og fornuft, fordi hun kæmper for at finde en forsvundet studerende.