Et år efter en forfærdelig trafikulykke med dødelig udgang beslutter 6 veninder sig for at mødes og kaste sig ud i et eventyr. Et eventyr, som går ud på at klatre under jorden igennem et bjerg. Midt inde i grotten sker katastrofen. Et kæmpe klippestykke falder ned og lukker for indgangen til grotten og de 6 kvinder er nu nødt til at kravle hele vejen igennem bjerget. Deres ekspeditionsleder Juno, som altid plejer at have fuldstændig styr på deres eventyr går til bekendelse og indrømmer, at denne grotte aldrig er blevet udforsket før og hun ved end ikke om der er en anden udgang. Bedst som de tror at det ikke kan blive værre bliver kvinderne angrebet af nogle væsener, som lever under jorden. Det bliver en nervepirrende kamp på liv og død og venskaber ændres for altid...

Teenageren Stanley Yelnats er forfulgt at uheld. Sinden hans oldefar lagde en forbandelse over familien, har han befundet sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Så da han bliver uskyldigt dømt for tyveri, er alt som det plejer. Stanley idømmes 18 måneders straffearbejde og bliver sendt på en opdragelseslejr. Her tvinges drengene til, i bagende sol, at grave huller i en udtørret sø for at "Styrke karakteren". De overvåges af den benhårde Mr. Sir og den frygtede inspektør. Men Stanley og hans medfanger finder snart ud af, at ledelsen skjuler noget - så hvad leder de i virkeligheden efter??

Klatreren Gabe arbejder for redningstjenesten i Rocky Mountains, da det går galt. Hans kollegas kæreste styrter i døden, og stærkt plaget af skyldfølelse siger Gabe sit job op. Alligevel lader han sig overtale til at hjælpe en gruppe hikere, der er strandet på en sneklædt bjergtop. De nødstedte "hikere" viser sig imidlertid at være en bande svært bevæbnede forbrydere, og Gabe må kæmpe for sit liv i de svimlende højder.

Forfatteren Bill Bryson beslutter sig for at tage på et sidste eventyr ud i den store vilde natur. Den eneste, han kan overtale til at tage med sig, er en gammel ven, han ikke har snakket med i 100 år. Sammen begiver de sig ud på The Appalachian Trail, en 3500 km lang rute igennem noget af USA's smukkeste natur. Det er en vanvittig tur, og de vil med stor sandsynlighed dø en grusom død undervejs, men måske kan de alligevel lære noget om at nyde livet, mens man kan? Altså inden de bliver spist af en bjørn eller falder ned fra et bjerg.