Jet Li spiller hovedrollen i denne action-fyldte martial arts-film, der er baseret på den virkelige historie om den kinesiske legende Huo Yuanja, der i begyndelsen af 1900-tallet modsatte sid udenlandske stormagter og med sin formidable kampsports-teknik forsvarede Kinas ære.
En mand vandrer gennem en kraftig storm og søger ly på en restaurant. Personalet har svært ved at forstå ham, fordi han har et manisk anfald. Manden hedder David Helfgott og er en fremragende koncertpianist, som blev spået en stor fremtid, da han som vidunderbarn spillede som ingen andre. Men barndomstraumerne fra hans forfærdelige far gav ham en mental sygdom, og resten af livet skulle blive en kamp for at genfinde hans store evner.
En mand, der får konstateret multipel sclerose, svarer igen ved at træne til en Ironman med sin gnavne svigerfars hjælp.
Den 26. november 1956 ankommer Fidel Castro og 80 andre oprørere med båd til Cuba. Blandt disse er den argentinske læge Ernesto 'Che' Guevara, der ligesom Castro drømmer om at styrte diktatoren Fulgencio Batista. Che beviser under de efterfølgende kamphandlinger, at han er en ekspert i guerillakrig. Han stiger hurtigt i graderne i oprørshæren, og snart er han en revolutionshelt blandt de lokale cubanere.
I en alder af seks år er amerikanske Bobby Fischer allerede ved at vise sig som et skakgeni. Som teenager er Fischer blevet international stormester, men hans uberegnelige opførsel sender ham på kant med omgivelserne. I 1972 møder han sovjetrusseren Boris Spasskij i "århundredets match". Men Fischer opfører sig stadig mere bizart, og selv hans rådgivere er i tvivl, om han er ved sine fulde fem.
Vi følger den sorte, selvsikre og storsnakkende bokser Cassius Clay, som bliver et forbillede for den sorte del af USA's befolkning under navnet Muhammad Ali. Han konverterer til islam og bliver frataget sin titel som verdensmester i sværvægt, fordi han nægter at gøre militærtjeneste i Vietnam. Alis kamp for at vinde sin titel tilbage kulminerer i Zaire, hvor han kæmper mod George Foreman.
Den legendariske rapper Tupac Shakur blev en af de bedst sælgende artister nogensinde. Han blev født ind i en uretfærdig og voldelig verden, men det gav ham en stemme, og jo mere den blev undertrykt, jo højere lød den. Tupac blev rig og berømt for sine rim og den aggressive gangster rap-persona, men det bragte ham i skudlinjen for politikere, politiet og østkystrapperne, der lå i blodfejde med vestkystrapperne om dominans på rapscenen. Tupac døde i en regn af kugler – et offer for den vold, han rappede om. Mordet er aldrig blevet opklaret.
Den cubanske revolutionshelt Che Guevara er både berømt og magtfuld, da han pludselig forsvinder fra øen. Han er nemlig taget til Bolivia for at organisere en revolution sammen med nogle af sine cubanske kammerater. Hans offervilje og idealisme er ikke nok til at sikre, at projektet bliver gennemført med succes, men det er med til efterfølgende at gøre ham til et symbol for heltemod verden over.
Filmen tager et kig på den franske modedesigner Yves Saint Laurent fra starten af hans karriere i 1958, hvor han mødte sin store kærlighed og forretningspartner, Pierre Berge.
Den frygtløse eventyrer Dirk Pitt er på jagt efter et legendarisk spøgelsesskib med værdifuld last, der skulle befinde sig dybt inde i det sandede og farlige Vestafrika. Med sig har han sin gode ven og hjælper Al, samt doktor Rojas, der undersøger en mærkelig sygdom, der hærger området. Men ikke alle i Sahara synes lige godt om Dirk og hans ekspedition.
Det er mænd med store cigarer, der trækker i trådene i den professionelle bokseverden. Kvinder er kun kærester, staffage eller assistenter. Det vil sige - lige indtil Jackie Kallen træder ind i arenaen. Med en dyb kærlighed til boksesporten ærgrer det hende at se bagmændenes kyniske udnyttelse af bokserne, og en dag, da hun bliver tilstrækkeligt provokeret, tager hun mod udfordringen fra promotoren Sam LaRocca og starter for sig selv. Men en ting er at finde en lovende bokser - bogstavelig talt på gaden, hvor den upolerede muskelmand Luther fanger hendes øje - en anden ting er at skaffe ham en professionel match.