Oberst William Ludlow er rasende over regeringens behandling af indianerne, så han bygger en ranch på landet i Montana. Her opfostrer han tre sønner, Alfred Samuel og Tristan. De følger i deres fars fodspor og lever af at dyrke jorden på landet. Da Samuel melder sig ind i forsvaret for at kæmpe i Første Verdenskrig, tager hans brødre med for at beskytte ham, trods deres fars protester. Familien Ludlow oplever tab, kærlighed og spirituelle udfordringer i løbet af deres liv.
Den unge patriot Steve Rogers vil så gerne være med til at afklapse nazisterne under 2. verdenskrig. Men han er for svagelig til hæren. En venlig general tilbyder ham i stedet hovedrollen i et hemmeligt eksperiment. Rogers' krop bliver toptunet med serum og vita-stråler, og efter intens træning er han klar til at bekæmpe ondskab som supersoldaten Captain America.
Minnesota, 1967. Den handlesvage, jødiske akademiker Larry bliver klemt fra alle sider. Konen har fundet en anden og mere mandig mand. Teenagesønnen rapser penge til pot, mens datteren plager om en skønhedsoperation. Naboen gør indhug i græsplænen, og endelig afpresses Larry af en af sine elever. Desperat søger han efter svar, men rabbierne har kun flade floskler på lager.
Baron Manfred von Richthofen er den mest frygtede og hædrede pilot i det tyske luftvåben under Første Verdenskrig. Piloterne ser kampene i luften som en atletisk udfordring i teknisk kunnen og ærværdigt skuespil mere end egentlig krig og tabte menneskeliv. Baronens forelskelse i sygeplejersken Kate åbner dog hans øjne for det faktum, at piloterne udelukkende benyttes til propaganda, og han fanges mellem sin foragt for krigen og sin ansvarsfølelse over for eskadrillen.
Da Rannulph Junah (Matt Damon) - den bedste amatør golfspiller i 1910´erne - vender tilbage fra 1. verdenskrig, vender han tilbage med håbet om at glemme og at blive glemt. Han bliver dog overtalt til at spille igen, og da han møder den mystiske Caddy Bagger Vance (Will Smith), begynder han oven i købet også at spile godt.
Filmen handler om tre barndomsvenner, Anna, Jake & Brian. Anna flytter fra byen, og vi følger de to drenge, der vokser op sammen. Begge læser teologi - omend under hver sin religion. Brian bliver præst og Jake rabbiner. En dag dukker Anna pludselig op igen, og deres venskab fortsætter, hvor det slap, selv om både Brian og Jake måske bliver lidt for glade for Annas hjemkomst...