Bree er en pæn, meget troende kristen dame, som lever et yderst regelret liv, hvis man altså lige ser bort fra, at hun i virkeligheden er en transseksuel mand. Bree har hele 2 jobs, hvor hver en øre bliver sparet sammen til den store kønsskifteoperation. En dag modtager hun et mærkeligt opkald. Det lader til at hun har en søn, som er et resultat af en kikset affære fra dengang, hun levede som mand. Drengen hedder Toby, er i ungdomsfængsel og har hårdt brug for sin fars hjælp.
I en aldeles almindelig by i USA bor 2 aldeles almindelige forældre med deres aldeles almindelig niårige søn Jesse. Men er han virkelig så almindelig? Til sin store forbavselse får familien en dag besøg af to aldeles usædvanlige og sjældne gæster: to buddhistmunke ved navn Norbu og Champa. De har rejst helt fra det lille bjergrige Bhutan nær Nepal til Seattle i USA i troen på, at lille Jesse er en reinkarnation af en af deres mest ærede og højagtede ledere. Nu vil de tage Jesse med tilbage til klostret ved Himalayas fod for at bevise, at de har ret. Langsomt udskiftes mistænksomhed med nysgerrighed og Jesses far beslutter sig for at ledsage sin søn til den anden side af jordkloden. Dette bliver indledningen på et storslået eventyr, som vil forandre deres og mange andres liv....
Justin Cobb er 17 år, og han sutter stadig på sin tommelfinger! Selvom det bekymrer hans mor, irriterer hans far og truer hans tilnærmelser til veninden Rebecca, er det først da hans \"guru\"-tandlæge, Perry, hypnotiserer ham, at Justin lægger tommelen på hylden. Men hypnosen lukker op for et væld af andre problemer. Og da hash og beroligende piller bliver erstatning for tommelfingeren, får Justin igen brug for helbredelse. En helbredelse, der er helt op til ham selv…
Vi befinder os i 80'erne på Camden College, en rig men temmelig fritænkende skole i New England. Her mødes en jomfru, en narkotikadealer og en biseksuel i en kompliceret kærlighedstrekant.
Narko fra Bahamas vælter ind i Florida. Under ledelse af specialagent Vic Cooper slår Toldvæsenet til i en storstilet razzia mod Miami International Airport. En total fiasko, der resulterer i en syndflod af klager. Cooper er tilsyneladende overanstrengt, så chefen sender ham på "ferie". Det afholder ham nu ikke fra at fortsætte efterforskningen. Hans mistanke retter sig mod en gruppe fanatiske faldskærms-entusiaster, der dyrker den allerfarligste disciplin i en i forvejen risikofyldt sport: Skydivning. Om natten! Der findes kun én måde at infiltrere gruppen på - den hårde måde. Cooper ved, at han træder ind en højrisiko verden befolket af adrenalinhungrende actionjunkier, der ikke regner menneskeliv for noget...