Gertrud er gift med politikeren Gustav og har et forhold til den unge musiker Erland. Før ægteskabet havde hun et forhold til digteren Gabriel. Alle tre er mænd for hvem arbejdet har højeste prioritet, mens det for hende er kærligheden. Derfor bryder hun med dem alle og vælger selvstændigheden. Mange år senere ser den gamle Gertrud sammen med vennen Axel tilbage på sit liv.

Greer Garson ("Madame Curie") vandt en Oscar som en engelsk husmor, hvis familie kæmper for at overleve 2. verdenskrig. Et stærkt krigstidsdrama som blev nomineret til 11 Oscars og vandt syv, deriblandt bedste film, instruktør og manuskript. Teresa Wright ("The Best Years of Our Lives") vandt en Oscar for bedste kvindelige birolle. Medstjernerne Walter Pigeon ("How Green Was My Valley"), Dame May Whitty ("Gaslight"), og Henry Travers ("It's a Wonderful Life") blev alle Oscar nominerede. Blev for nyligt udvalgt af det prestigefyldte amerikanske filminstitut som en af de 400 bedste amerikanske film nogensinde.

Da journalisten Phil Green (Gregory Peck) skal til at skrive en dybdeborende artikel om den paradoksale antisemitisme i efterkrigstiden, beslutter han sig for at opleve den på sin egen krop, hvordan det er at være jødisk i midten af fyrrernes USA. Men det, der begyndte som en del af hans arbejde, leder pludselig til, at han oplever at blive afvist, negligeret, set ned på og selv i sit privatliv venter der ubehagelige overraskelser. Mesterinstruktøren Elia Kazan oplevede en af sit livs store triumfer, da hans idealistiske film i 1947 blev nomineret til hele 8 Oscars, hvoraf han selv fik én for bedste instruktion, én for bedste film og én til Celeste Holm for bedste birolle.

På samme dag på det berlinske Grand Hotel, attrår juveltyven baron Felix von Geigern både ballerinaen Grusinskayas juveler og den smukke Flaemmchen, elskerinde for Preysing, chefen for den uhelbredeligt syge Otto Kringelein. Blot 24 timer vil forandre disse menneskers liv for evigt i denne Hollywood-klassiker.