Forrest Gump er en mindre begavet, men hjertensgod fyr fra sydstaterne, som ganske uforvarende kommer i berøring med en lang række af de vigtigste personligheder og de mest skelsættende begivenheder i USA i midten af det 20. århundrede. Men gennem hele livet jagter han tilsyneladende forgæves den store kærlighed, barndomsveninden Jenny. Livet er som en æske med fyldte chokolader - man ved aldrig præcis, hvad man får.

Den forkælede Ellie Andrewsstikker af fra sin millionærfar, der vil gøre alt for at forhindre hende i at gifte sig med en uduelig playboy. På vej til New York støder Ellie på den arbejdsløse journalist Peter Warne. Da deres bus bryder sammen, drager det brokkende par ud på et vanvittigt eventyr på tommelfinger. Peter håber på at kunne forvandle den fortrolige historie om deres vanvittige rejse til et reporterjob. Men problemerne vokser, da den flygtede arving og journalisten forelsker sig!

Historien om familien Madrigal, en usædvanlig familie som bor i et magisk hus i Colombias bjerge. Og Mirabel, der opdager, at magien, der omslutter deres hjem, er truet.

Vi følger sportsjournalisten Raoul Duke og hans advokat Dr. Gonzo på deres vej til Las Vegas, hvor de to skal dække Mint 400. Men for Duke og Gonzo ender turen mere i druk, stoffer, ballade, druk og endnu flere stoffer, end det egentlige formål med turen.

I 70'ernes Irland er Patrick 'Kitten' Braden mildest talt en fremmed fugl. Da hun springer ud som transseksuel reagerer landsbyens indbyggere med afsky, og Kitten flygter til London for at opsøge sin forsvundne mor. Det udvikler sig til en eventyrlig rejse, hvor hun arbejder som tryllekunstnerassistent og bliver indblandet i IRA-aktiviteter.

Renato og Albin er et middel-aldrende bøssepar, som sammen driver en natklub i Saint Tropez, hvor Albin hver aften står på scenen som Zazu Napoli, hans drag-identitet. Renato har også en søn, fra et tidligere forhold, som han og Albin sammen har opdraget som kærlige forældre. Da sønnen kommer hjem og fortæller at han skal giftes bliver der problemer, for hans forlovedes forældre er ultra-konservative, og nu vil de gerne møde svigerfamilien.

Trods modsætninger er de to 70´er teenagere Arlene og Betsy de bedste venner i verden. Arlene er vild med popstjernen Bobby Sherman og da de to veninder er på vej ned med et brev for at vinde en date med idolet, løber de ind i den mystiske Gordon Liddy. Senere møder Arlene selveste Præsident Richard "Dick" Nixon. Og før de to piger ved af det, befinder de sig midt i den største skandale, der nogensinde har hærget USA.

Hvad ville du gøre, hvis du havde givet et løfte og gerne ville holde det? Ville du stjæle et lig og køre det hundredvis af miles ud i ørkenen for at brænde det? Phil Kaufman ville! I 1973 indgik han en pagt med den legendariske countrysanger, Gram Parsons. Hvis én af dem døde, skulle den anden sørge for en spektakulær ligbrænding i Joshua Tree nationalparken. Kun to måneder senere tog Parsons en overdosis. Og så startede verdens vildeste roadtrip med politiet og Parsons-familien i hælene og et celebrity-lig i bagagen!

I et dystopisk Schweiz, der er faldet ind under en ond ostetyranns fascistiske styre, lever Heidi det rene og enkle liv i de schweiziske alper. Bedstefar Alpöhi gør sit bedste for at beskytte Heidi, men hendes længsel efter frihed får hende hurtigt i problemer med diktatorens håndlangere. Den uskyldige pige forvandler sig selv til en kickass kvindelig kampstyrke, der sætter sig for at befri landet fra de sindssyge ostefascister.

Efter at have været igennem en nærdødsoplevelse får Darby Harper evnen til at se døde mennesker, og hun bruger sin fritid på at rådgive ensomme ånder, der har uforløste anliggender. Men da Darbys ærkefjende, Capri, dronningebien i skolens mest eksklusive klike, pludselig dør i en ulykke, der involverer et krøllejern, beder den døde diva Darby om hjælp.