Anført af familieoverhovedet Vittorio Manalese planlægger en siciliansk gangsterklan et storslået juveltyveri fra Villa Borghese i Rom. På snedig vis lykkes det Manaleses sønner at befri den berygtede, professionelle forbryder Roger Sartet fra en fangetransport, og Sartets ekspertise er uundværlig i planlægningen af det store kup. Kriminalkommissæren Le Goff er imidlertid blot ét skridt efter forbryderne, så tingene bliver mere og mere komplicerede.
På en ø i Middelhavet er en række velhavende mennesker på ferie. Alt ånder fred og idyl - indtil en kvinde findes myrdet. Men heldigvis er mesterdetektiven Hercule Poirot til stede, og han sætter sine små, grå celler i sving.
Tyskland, efteråret 1945. Den jødiske natklubsangerinde Nelly Lenz har overlevet kz-lejren, omend hendes ansigt er skamferet af skudsår. Efter omfattende plastiske operationer rejser Nelly hjem til Berlin, hvor hun møder sin ægtemand, Johnny. Han genkender hende ikke umiddelbart, og Nelly vælger at skjule sin sande identitet for at opklare, om det var Johnny, der angav hende til nazisterne.
Indbyggerne i den lille australske by Kiewarra er afhængige af regn, men har de sidste to år levet i tørke. En dag bukker Luke Hadler, en af de lokale bønder, tilsyneladende under for presset og skyder sin familie og sig selv. Omstændighederne omkring familien Hadlers død viser sig at være mere mystiske end som så. Da politibetjenten Aaron Falk vender tilbage til barndomsbyen for at deltage i begravelsen, drages han ind i efterforskningen. Og i en gammel sag fra fortiden.
Da den beregnende Mrs Boyntons mand meget belejligt dør, lykkes det hende at overtale familiens advokat til at destruere det nye testamente. Ifølge det, skulle hun kun have huset men da det nu er det oprindelige testamente, der gælder får hun hele formuen - og Boyntons børn får en lang næse. De kan ikke gøre noget, men drager modvilligt med på en ferie til Middelhavet hvor Mrs. Boynton efter noget tid dør under mystiske omstændigheder. Uheldigvis for morderen er en af de andre gæster den berømte belgiske amatørdetektiv, Hercule Poirot, der sætter de små grå i sving for at finde morderen.
The Forger’, der også har up-and-come’eren Tye Sheridan på rollelisten som Travoltas søn, og vetaran-skuespilleren Christopher Plummer. Filmen handler om en tyv (Travolta), hans far (Plummer) og hans søn (Sheridan), som skal udtænke en plan om at forfalske et berømt maleri af Monet. Og mon ikke det bliver en svær opgave?