Imperiet hersker over galaksen og Jedi-ordenen synes udslettet. Oprørerne har stjålet planerne til Imperiets nye, hemmelige våben, men bliver opsnappet af den ubarmhjertige Darth Vader og prinsesse Leia bliver tilfangetaget. Ved et tilfælde ender planerne hos den unge Luke Skywalker, som sammen med den gamle Ben Kenobi, smugleren Han Solo og hans makker Chewbacca, må befri prinsessen og ødelægge Dødsstjernen.
Kong Arthur og hans riddere skal finde Den Hellige gral. Desværre har der været store nedskæringer i kongeriget, hestene er blevet sparet væk, og derfor må ridderne nøjes med at lade som om, de rider til lyden af sammentapede kokosnødder. På vej til Den Hellige Gral møder ridderne den uforskammede franskmand, "Ni" -ridderne, det sorte "Arrgh" -bæst og den modige sorte ridder, der bliver ved at kæmpe, selvom han kun har hovedet tilbage.
Hogwarts er ikke længere et sikkert sted at opholde sig, og Harry Potter har mistanke om, at faren ligger indenfor skolens mure. Dumbledore er dog mere opsat på at forberede ham på den endelige kamp, som han ved nærmer sig, og sammen forsøger de at finde den nøgle, der kan afsløre Voldemort's forsvar. For at gøre dette rekrutterer Dumbledore sin gamle ven og kollega, levemanden professor Horace Schnobbevom, som menes at have vitale informationer, der kan bruges mod Voldemort.
Jorden er truet af Det Onde. Et ildhav af en mørkets planet vil udslette alt liv i universet, herunder vor grønne planet. Heldigvis har vi i det 23. årh. en vis Korben Dallas. Han vil gerne redde jorden. Så det gælder om at finde de fire elementer og lade deres energier mødes i det Femte Element. Hun hedder Leeloo og er perfekt. Så der bliver også tid til lidt kærlighed.
Den internationale spænding er på kogepunktet! Årsagen er en britisk fregat, der ved et uheld har forvildet sig ind i kinesisk territorialfarvand. Uheldet bliver betragtet som en af de potentielt mest eksplosive hændelser i slutningen af det tyvende århundrede. En 3. Verdenskrig er rykket foruroligende tæt på, og blot ét forkert træk kan forårsage massiv ødelæggelse over hele kloden.