Mød Englands voldeligste mand. Bedre kendt under øgenavnet Charles Bronson indlogerede den britiskfødte Michael Peterson sig første gang på Hotel Tremmely, da han i en alder af 19 blev anholdt for væbnet røveri. Drevet af et overdrevent ønske om at ville være kendt har han med sine talrige, serie-psykopatiske overgreb på både politi og fængselspersonale siden sikret sig en spektakulær forlængelse af opholdet. Af sine godt 34 år i fængsel er 30 af dem blevet afsonet i isolation, og han har samlet set været løsladt lidt under fire måneder.

John Dillinger røver banker i 1930'ernes USA, og hans dristige bedrifter gør ham til lidt af en folkehelt. Men måske lever Dillinger på lånt tid, for FBI-manden Melvin Purvis er fast besluttet på at få ram på den berygtede bankrøver og hans bande.

Historien om fem teenagepiger, der danner et usandsynligt bånd efter at have slået en lærer, der har chikaneret dem seksuelt. De bygger et solidt venskab, men deres vilde måder begynder at komme ud af kontrol.

Det slår gnister, da den sexede racerkører Bibi møder gangsteren Gigi, og Bibi tror på Gigi, da han fortæller, at han lever af at importere og eksportere luksusbiler. Det er imidlertid langt fra sandheden. For Gigi og hans barndomsvenner fra børnehjemmet begår det ene minutiøst planlagte kup efter det andet. Forelskelsen i Bibi giver Gigi lyst til at droppe foretagendet, men da er det allerede alt for sent.

Forretningen går strygende for entreprenør Harry Mitchell, han har et dejlig hjem i Los Angeles og en kone (Ann-Margret), der er på vej til at blive kommunalpolitiker. Men det hele kommer ud af kontrol for Harry, da en hensynslød afpresser dukker op med en video af Harry i seng med sin elskerinde. Og da Harry går til modangreb, øges spændingen, men samtidig også muligheden for, at nogen myrdes.

En tid­li­ge­re ro­deo­stjer­ne, som nu le­ver et no­get mere be­ske­dent og til­ba­ge­truk­ket liv i en lil­le ame­ri­kansk by, kom­mer ufor­va­ren­de i kon­takt med den unge mand, der står bag den vold, som plud­se­lig hær­ger i byen. Det står hur­tigt klart, at en kon­fron­ta­tion med det ufor­ud­si­ge­li­ge rov­dyr er uund­gå­e­lig.

Roy Egan havde ellers trukket sig tilbage, men så bliver han lokket med på et kup, planlagt af hans lillebror Lee (Timothy Hutton). Kuppet går godt, men efterfølgende forråder den ene af røverne, Skip Kovich (Stephen Dorff), sine makkere, hvorefter Roy bliver tvunget til at træde i karakter og dræbe sig vej gennem LA's underverden for at finde frem til ham.

De har våben og en morderisk plan. De dræber politifolk og slår til mod mafiaen. Den rapkæftede skurk og hans fingerfærdige makker er ikke bange for noget som helst. Men det burde de måske være. De er kommet på tværs af Agent Jimmy Mercer, og han er på kogepunktet!. Mercer er en sej og stolt arbejdsnarkoman, og han er ikke bleg for at se stort på loven for at få fat på sin makkers mordere.