Den 12-årige mexicanerdreng Miguel drømmer om at blive musiker, men det vil hans familie slet ikke høre tale om. Da han i smug vil deltage i et talentshow på De Dødes Dag, stjæler han en guitar fra den afdøde popstjerne Ernesto de la Cruz' gravsted. Men det skulle han aldrig have gjort! Miguel transporteres til dødsriget, hvor han må søge sine forfædres tilladelse til at vende hjem igen.

'Inderst inde' bliver fortalt af følelserne inde i pigen, Rileys, hovede. Fortælleren er Glæde og hendes venner Vrede, Frygt, Tristhed og Afsky. I mange år har Glæde styret showet, men da Rileys forældre beslutter sig for at flytte til en anden by, forsvinder Glæde og Tristhed fra Rileys hovede. Nu er det Vrede, Frygt og Afskys job at holde styr på Rileys følelser, og det går ikke helt så godt.

I storbyen San Fransokyo bliver teenageren Hiro nære venner med den oppustelige servicerobot, Baymax, som hans storebror har udviklet. Hiro er selv et teknikgeni, og da han opdager, at nogen har kopieret hans eget robotprojekt, kommer han i farezonen. Sammen med vennerne fra robotlaboratoriet - Go Go, Wasabi, Honey Lemon og Fred - danner Hiro og Baymax superhelteholdet Big Hero 6 for at stoppe skurkene.

Barbie™ og hendes bedste venner Teresa™ og Renee™ forvandles fra hårdtarbejdende gymnaster til hemmelige agenter i dette spændende, actionfyldte eventyr! Da deres imponerende gymnastiske evner fanger et tophemmeligt spionbureaus opmærksomhed, følger pigerne snart spor, der fører til en smykketyv, som er sluppet fra alle, der er på sagen. Kan de med deres højteknologiske gadgets, glamourøse forklædninger og søde robotkæledyr bevise, at intelligens og teamwork kan fuldføre missionen? Det er girl power til undsætning!

Den sure, grønne Grinch bor alene med sin hund, Max, i en grotte uden for byen Hvemstrup. Han hader at blive forstyrret af sine naboer, de juleglade hvemmere. Da de bebuder, at den kommende julefest bliver større end nogensinde, må Grinchen sætte en stopper for al den ækle hjertevarme: Han sætter sig for at stjæle julen!

I år 50 har en enkelt lille landsby, beboet af en flok gæve gallere, som det eneste sted modstået de invaderende romerske styrker. Det irriterer den snedige Julius Cæsar, så han vælger at skifte taktik og forsøger at lade selve den romerske civilisation og kultur forføre de barbariske gallere. Cæsar lader et luksuriøst boligkompleks opføre lige ved siden af landsbyen og kalder det Urbanus-Byen. Kan vores galliske venner modstå fristelserne ved luksuslivet? Kun Asterix og Obelix kan forhindre Cæsars planer.

Bæveren Bob lever et ensformigt liv, men en dag bliver der vendt op og ned på alting, da den eventyrlystne kat, Max, banker på hans dør. Max flytter ind og pludselig dukker der også et rumskib med små rumvæsener op! Sammen må Bob og Max begive sig på en farlig mission for at redde deres nye uskyldige rumvenner, Zic, Zaca og Zuc, fra de onde rumvæsener ’Scratchers’, som er ude på at kidnappe dem og alle dyr på jorden.

På øen, hvor fuglene bor, er livet idyllisk, og alle er glade – undtagen fuglen Red. Han lider af temperamentsproblemer, hvilket fremmedgør ham i det lille øsamfund. Men da grisene en dag kommer sejlende og stjæler fuglenes æg, kan Red endelig bruge sin vrede til noget og må nu, sammen med vennerne Chuck og Bomb, overtale de andre fugle til også at bruge deres.

I denne film møder vi Khumba, der er en ung zebra, som kun er født med halvdelen af sine striber på kroppen. Khumba bliver udstødt af sin overtroiske flok der beskylder ham for at være årsagen til den tørke der på mystisk vis har ramt landet. Khumba begiver sig, sammen med en kæk gnu og en struds, ud på en misson, hen over ørkenen Karoo, for at finde et legendarisk vandhul, hvor de første zebraer fik deres striber. Men før Khumba kan blive genforenet med sin flok må han først stå ansigt til ansigt med leoparden Phango i det store opgør på savannen...

I årevis har kalkunen Reggie forsøgt at advarer de andre kalkuner om deres skæbne i forbindelse med Thanksgiving. De tror ikke på ham og naturligvis ender de på middagsbordet. Men Reggie bliver skånet og for lov til at leve videre! Han får dog ikke lov til at ligge på den lade side, i stedet bliver han kontaktet af en meget opfindsom kalkun, Jake, der har en plan for at rede alle kalkunerne. Den involverer naturligvis en tidsrejse tilbage til 1621.

Timo er elev på gladiatorakademiet i Rom, men har intet ønske om at blive en legendarisk gladiator som sin stedfar. Det vil sige, indtil den hypnotiserende Lucilla krydser hans vej. Med hjælp fra en usandsynlig gruppe ledsagere er Timo pludselig fast besluttet på at blive præcis den gladiator, som hun drømmer om at han skal være og begiver sig derfor ud på en actionfyldt færd til at blive Colosseums første sejrherre.