Nick, Steven og Michael arbejder som stålarbejdere i Pensylvania. Livet går med hårdt arbejde, jagt og druk. De tre venner bliver indkaldt og tager til Vietnam, hvor de ender som krigfanger, der tvinges til at spille russisk roulette. Selv om de undslipper krigens rædsler, har det psykiske og fysiske pres store følger for resten af deres liv.

Hvor langt er du parat til at gå i kærlighedens navn? Da Anna hører om den irske tradition, der tillader kvinder at fri til deres kærester på skuddag, flyver hun straks til Irland for at indfange sin højtflyvende kæreste og fri til ham. Hendes planer ser ud til at gå i vasken, da hun ankommer til den forkerte by, men så rækker den flotte kroejer Declan hende en hjælpende hånd og kører hende tværs gennem landet til den rigtige by. Så er spørgsmålet bare, om Anna kan forblive sin kæreste tro og modstå Declans irske charme i denne vildt sjove komedie.

Den stressede mor Tess Coleman (Jamie Lee Curtis) og hendes teenagedatter Anna (Lindsay Lohan), er uenige om alt – tøj, hår og fyre. For ikke at tale om Annas rockdrømme og Tess’ nye mand, som hun snart skal giftes med. Få dage før brylluppet kommer Tess og Anna op at skændes på en kinesisk restaurant. For at få dem til at holde op, bliver de begge budt på en kinesisk lykkekage. Næste morgen har mor og datter på mystisk vis byttet krop. Alt tyder på, at det ikke bliver nogen helt almindelig kedelig fredag...

Rocco bliver nødt til at leje en brud, så han kan få fingre i sine båndlagte midler. Rocky har hårdt brug for et job. Deres ægteskab starter på en løgn, men udvikler sig.

Mød Michael, Albert, Stanley og Sefa - fire festglade fyre, der nærmer sig 30-års fødselsdagen med stormskridt, men som stadig opfører sig, som om de var teenagere. Livet er én stor fest med speederen i bund, øl i hånden og armen om de helt forkerte kvinder. Imidlertid er de stødt ind i et problem: Michaels lillebror, Sione, den lille dreng, de har taget sig af og passet på, har vokset sig stor og skal giftes. Og Sione gider ikke se på, at hans bryllupsfest ryger samme vej som alle de andre bryllupper, det hærgende firkløver har efterladt i ruiner. Derfor har han stillet dem et ultimatum: Medbring rigtige kærester til brylluppet, eller bliv væk! Brylluppet er kun en måned væk, så de fire gutter har mere end almindeligt travlt med at finde flottenhejmeren frem og støve gode, pålidelige og charmerende kærester op!

For dem er brølende drager, toiletkummer noget man drikker vand af og fantastisk magi en del af hverdagen. Mød ridderen Godefroy og hans utiltalende tjener Jacquouille to elskværdige slyngler fra middelalderen der tager vores tid med storm. År 1023 skal han giftes med sin elskede Frénégonde. Det er i hvert fald hvad han selv troede, men atter tvinges Godefroy ud på nye svimlende gale eventyr i fremtiden. Nu skal han finde de forsvundne familie juveler og have fat i efterkommerne - både til ham selv og til tjeneren Jacquouille.

Alexis bliver rimelig træt af sin overivrige kæreste Dustin, da han efter kun fem uger gerne vil flytte sammen. Alexis dropper Dustin, der imidlertid laver en sindrig plan for at vinde Alexis tilbage. Han hyrer sin bedste ven, kvindebedåreren Tank, til at invitere Alexis ud på verdenshistoriens værste date. Durtin er overbevist om at det lige præcis er det der skal til for at Alexis kaster sig tilbage i hans favn.