Romerrigets kejser udpeger hærføreren Maximus som sin efterfølger, men kejserens magtbegærlige søn Commodus har andre planer. Han lader Maximus' familie myrde, mens Maximus undslipper, hårdt såret. Maximus bliver gjort til slave og trænet som gladiator. Hans berømmelse i arenaen vokser hurtigt, men selv lever han kun for at hævne sin familie. Og en dag bliver han sendt til Rom for at kæmpe i Colosseum for øjnene af den nye kejser - Commodus.

Året er 1988. Donnie Darko er en intelligent, ung mand fra en helt almindelig familie, der lever et umiddelbart helt almindeligt liv. Han har bare ét problem: Han er skizofren og har nogle sære drømme om en kanin, Frank, hvilket bl.a. får ham til at vågne op om natten og vandre rundt i byen. En aften fortæller Frank ham, at verden vil gå under i løbet af få uger og kort efter, at motoren fra et fly på mystisk vis vil falde ned i Donnies soveværelse. Donnie slipper ud af huset tids nok til at undgå denne sære begivenhed, hvorefter han er overbevist om det reelle i Franks profetier. Mærkeligt nok savnes der ingen motor fra noget fly.

I zarens Rusland er jødeforfølgelsen undervejs. De jødiske indbyggere i landsbyen Anatev lukker dog øjnene for omverdenen, og den livsglade mælkemand Tevye har problemer nok med sine genstridige døtre, der ikke følger reglerne for giftemål. Med klassiske sange som "If I Were a Rich Man", "Matchmaker" og "Sunrise, Sunset" er Fiddler on the Roof en tidløs historie om håb, kærlighed og accept. Norman Jewison har instrueret. Den vandt 3 Oscars, blandt andet en til John Williams for musikken.

Filmen er det helt store melodrama om den unge skotske kvinde Bess (Emily Watson) og hendes kærlighed til sin elskede mand, Jan (Stellan Skarsgård). Han invalideres i en arbejdsulykke, og i forsøget på at redde sin elskede ofrer Bess sig seksuelt til fremmede mænd. Det snerpede, calvinistiske miljø, der omgiver dem, er beskrevet med en næsten dokumentarisk realisme i Robby Müllers håndholdte cinemascope-billeder, og maleren Per Kirkeby har farvelagt en stribe landskabsvignetter. En fusion af det bedste fra Ken Loach, 70’ernes musikscene, Dreyer og Tarkovskij. En stærk film om tro, håb, sex og - mest af alt - kærlighed.

"Finding Neverland" - en magisk fortælling inspireret af James Barrie, forfatteren til en af de mest berømmede børneklassikere nogensinde ... Peter Pan. Vi befinder os i London i 1904, hvor Barrie arbejder hårdt på sit manuskript til, hvad der forhåbentlig bliver hans helt store gennembrud på teatret. En dag støder han på enken Sylvia Davies og hendes fire børn i parken, og Barrie fascineres af familien. Forholdet udvikler sig til stor forargelse for ikke kun Barries egen hustru, men også venner og bekendte. Men Barrie har endelig fundet sin kilde til inspiration og langsomt ændres hans liv for altid...

Hvor langt vil en far gå for at få mere tid sammen med sine børn? Daniel Hillard er ingen almindelig far, så da han finder ud af, at hans ex-kone vil hyre en hushjælper, søger han jobbet. Med den perfekte makeup, bliver han til Mrs. Doubtfire.

Hank er en forbitret fængselsbetjent der – ligesom både sin far og søn - arbejder som fængselsbetjent på dødsgangen i et støvet sydstatsfængsel. Hanks gamle far er fanatisk og snærvertsynet i sin syn på de – oftest sorte – dødsfanger og Hanks søn kan ikke komme hurtigt nok væk fra dette stinkende helvedeshul. Leticia er en ung, sort enke, hvis mand netop er blevet henrettet i fængslet. Undrende drives Hank og Leticia af begær efter hinanden og inden længe har de to modsætninger indledt en intens og håbløs erotisk forbindelse.

Ba­se­ball-spil­le­ren Jim Mor­ris kun­ne være ble­vet en stor stjer­ne, men måt­te al­le­re­de som ju­ni­o­r­spil­ler læg­ge hand­sken på hyl­den på grund af en al­vor­lig ska­de i knæ­et. Nu er han 35 år, ut­ræ­net og alt for gam­mel til at bli­ve pro­fes­sio­nel. I ste­det ar­bej­der han som ba­se­bal­l­træ­ner og læ­rer på en sko­le i Te­xas, hvor han en dag får en kæm­pe ud­for­dring af sko­lens håb­lø­se ba­se­bal­l­hold.

Annie er journalist og lige blevet forlovet med Walter. Ikke desto mindre rejser hun til Seattle for at møde Sam, efter Sams søn i national radio har fortalt om hans kones død, og hvordan han har brug for en ny kvinde i sit liv. Annie beslutter at den kvinde godt kunne være hende - lige indtil hun møder Sam

Den nyuddannede præst Andreas, den klodsede bagerjomfru Olympia, den beklemte hotelportier Jørgen, den generte damefrisør Karen og den flabede Hal-Finn mødes på aftenskolens italienskhold. Da de som en pludselig indskydelse beslutter at tage på studietur til Italien, sker der noget. I det romantiske Venedig finder de ud af, at lykken er mere snublende nær, end de har været klar over.

For 25 år siden stak Christoffers far af til Prag og efterlod søn og kone i Danmark. Nu er han død og Christoffer drager mod Prag sammen med sin kone Maja for at hente liget hjem. Men turen kommer til at handle om meget mere end praktiske gøremål. Christoffers ægteskab knirker, og det går op for ham, at rejsen til Prag er sidste chance for at redde forholdet.

Halley nærmeste døjer alle med alvorlige kriser, når det gælder kærligheden. Hendes mor Lydia er bitter oven på sin nylige skilsmisse. Hendes søster Ashley skal giftes med en fyr, som hun konstant skændes med. Hendes bedste veninde Scarlett (Alexandra Holden) kan ikke holde nallerne fra hendes første rigtige kæreste. Det der går Halley mest på er, at hendes far Len, som er DJ på en lokal radiostation, reagerer på sin midtvejskrise ved at have noget kørende med stationens unge kvindelige trafikreporter. Så hvordan skal Halley forholde sig? Hun tror ikke på, at hun vil finde sin drømmeprins ligesom i romanbladende, men Macon Forrester bliver ham, der rokker ved hendes overbevisning om, at forelskelse kun er med til at ødelægge et godt venskab?

Det lille fiskersamfund blev grundlagt på en dyster hemmelighed og nu, præcis 100 år efter, tager fortiden sin grusomme hævn. En tung mystisk tåge bevæger sig ind over byen og der finder flere grusomme dødsfald sted. Rygter om hemmeligheder ligeså gamle som byen selv, begynder at sprede sig. Befolkningen i Antonio Bay forstår efterhånden at de er ofre for en hævnaktion fra sømænd som for længst er døde - sømænd som blev dræbt af byens grundlæggere.