Hitler var så langt fremme med at perfektionere sine V1 og V2 bomber i den sidste periode af 2. verdenskrig, at mange i dag mener, at han med disse højtavancerede våben kunne have vendt slagets gang. Denne film fortæller historien om, hvordan Werner von Brauns missiler – forløberne for rumtidens raketter – blev uskadeliggjort ved en gruppe allierede videnskabsmænds angreb på raketanlæggene i havnebyen Peenemünde.
Major Reisman, igen spillet af Lee Marvin, får tildelt et nyt hold af fanger der er tidligere soldater, som enten er dømt til døden eller livsvarigt fængsel. De skal udføre en hit-and-run mission: Slå en Nazi SS General ihjel, som planlægger et mord på Hitler. Dette kan de allierede ikke tillade, da de vil have Hitler i live. Derfor bliver Reisman og hans team af fanger sendt på en selvmords mission, bag fjendens linier...
I Paris anno 1917 arbejder den sensuelle Mata Hari (Greta Garbo) under dække som erotisk danserinde. I virkeligheden er hun tysk spion, og som sådan er hun ekspert i at forføre og krænge militære hemmeligheder ud af højtstående officerer. Det er allerede gået ud over den russiske general Shubin (Lionel Barrymore), og nu har hun kastet sine øje på den unge og ambitiøse løjtnant Rosanov (Ramon Navarro). Men det hemmelige politi er på sporet af hende.
Den sadistiske Dr. Krast eksperimenterer med at udvikle en ny og overlegen race, der skal tjene Det 3. Rige. Til dette formål har hun udviklet en behåret, savlende og krumbøjet mandsling, der holdes i bur og ‘fodres’ med ulydige kvindelige fanger, som han voldtager livet ud af. En gruppe heltemodige partisaner er dog på sporet af de gruopvækkende eksperimenter og står snart ansigt til ansigt med den brutale Dr. Krast og hendes bizarre skabning fra Helvede.
Agent Lemmy Logan undersøger sagen om en manglende NASA-videnskabsmand og opdager, at en tidligere naziforbryder udvikler et nyt super våben.
Endnu en gang indkaldes major Wright af general Worden for at samle en ny gruppe "beskidte" kriminelle, med det formål at sende dem ud på en farlig og nærmest håbløs mission. Denne gang gælder det et tog fyldt med udvalgte nazi-soldater, der skal standses, inden det når til Istanbul. Et af dusinets medlemmer viser sig imidlertid at være en forræder, der sender afslørende informationer til fjenden undervejs.
Telly Savalas, der også medvirkede i biografudgaven af The Dirty Dozen, optræder igen i denne TV-opfølger af den populære krigsfilm. Denne gang leder han holdet af "beskidte" kriminelle, mordere, voldtægtsforbrydere og andre rådne æg, der hentes ud af fængslet for at deltage i en livsfarlig mission. Alle odds synes imod dem, da de står over for den velfungerende Wehrmacht, som har planer om at droppe store portioner nervegas ned over byen Washington.