Robert De Niro er en topprofessionel forbryder , der ikke lader sig binde af noget, han ikke kan skride fra på 30 sekunder! Al Pacino er kriminalinspektør i L.A. og totalt besat af sit job. Hans tredje ægteskab hænger i laser! - De to tørner sammen med et brag i en forrygende fortælling om forbrydelse og besættelse...

Allehelgensaften flygter Michael Myers fra mentalsygehuset i Illinois, hvor han har været indespærret i 15 år for det brutale mord på sin egen søster. Nu vender han tilbage til Haddonfield, og denne gang er det byens beboere, der står for tur. Den eneste, der kan stoppe Michael Myers og hans blodorgie, er Dr. Loomis...

Antonio 'Tony' Camonte starter fra bunden og arbejder sig op gennem gangsterverdenen. Til at starte med er han blot håndlanger for gangsterbossen Johnny Lovo, men så går Tony efter Johnnys kæreste og sidenhen også hans job. Snart har Tony alt, hvad han kunne ønske sig, men korthuset begynder at falde sammen, da hans højre hånd, Guino, indleder en affære med Tonys søster.

Horder af zombier truer med at overtage USAs storbyer. Derfor bliver nationalgarden sat ind i kampen mod de levende døde. Peter og Roger er soldater i en enhed, der skal rydde op i Pittsburgh. Men de deserterer og forskanser sig sammen med to andre i et kæmpe indkøbscenter, hvor de vil leve lykkeligt til deres dages ende. Men kampen mod zombierne er langt fra slut.

Den forbitrede straffefange Robert Stroud slår en fangevogter ihjel og bliver idømt livsvarigt isolationsfængsel. Han får dog lov til at holde kanariefugle, man da de bliver ramt af en alvorlig sygdom, udvikler Stroud et serum, der kan helbrede dem, og han bliver dermed en anerkendt forsker.

William Blake er en bogholder, som forlader sit hjem i Cleveland for at overtage et job vestpå i nybyggerbyen Machine. Da han ankommer, får han at vide, at fabriksejeren Dickinson allerede har ansat en anden mand til jobbet. Han slukker sine sorger på nærmeste saloon i selskab med en forhenværende prostitueret. Et voldsomt opgør med kvindens elsker gør William Blake til morder. Alvorlig såret og med lovens lange arm i hælene, søger han tilflugt i ødemarken, hvor han møder indianeren Nobody.

I løbet af én nat rammes hele jordens befolkning af en uforklarlig og dødelig virus – men ingen dør helt! Levende døde, drevet af en umættelig sult efter friskt kød, jagter nu de få tilbageblevne. En lille gruppe overlevende søger tilflugt i et af det 20’ende århundredes fæstninger - et forladt indkøbscenter. En stadigt voksende hær af zombier kæmper utrætteligt for at komme ind i centret, og de overlevende må nu både kæmpe mod zombierne, hinanden og deres egen frygt i håb om at forblive i live, eller vigtigere endnu, at forblive mennesker!

Blood: The Last Vampire foregår under Vietnamkrigen, men den handler ikke om soldater og kamp, men derimod om mystiske overnaturlige hændelser og vampyrangreb på en skole for militærfolkenes børn. En kvindelig japansk vampyrspecialist bliver sat på sagen - forklædt som skoleelev. Det er allehelgensaften, så der skal være fest - forhåbentlig uden rigtige vampyrer.

Efter at have røvet en masse penge fra en flok kinesere skal Porter og hans makker Val dele byttet, men Val vil hellere beholde det hele plus Porters kone, og Porter ender med et par kugler i ryggen. Han overlever selvfølgelig og nu starter hele hævnaktionen...it's payback time.

Freddy Heflin har altid haft et brændende ønske om at blive politimand, men han er døv på det ene øre og må derfor nøjes med at blive byens sherif. Efter et mislykket forsøg på at dække over mordet på to sorte ungdomskriminelle, begår en New York-betjent selvmord, og hans onkel Ray Donlan forsøger at skaffe beviserne af vejen. Med hjælp fra efterforskeren fra Internal Affairs, Moe Tilden, og den nedtrykte, venneløse NYPD-betjent Gary Figgs, begynder Freddy at undersøge korruptionen i NYPD's egne rækker, da det ikke lykkes myndighederne at finde liget af den døde betjent.

Matt Lee Whitlock er en højt respekteret politichef i den lille by Banyan Key i Florida, men han bliver pludselig rodet ud i alvorlige problemer, da han "låner" sin hemmelige elskerinde 500.000 dollars - og hun efterfølgende bliver brutalt myrdet sammen med sin ægtemand! Alle beviserne for det uhyggelige dobbeltmord peger nemlig mod Matt, så nu må han hele tiden være et skridt foran sin egen politistyrke for at nå at opklare forbrydelsen, inden han selv bliver arresteret.

Han dolkede sin stedfar, storesøster og søsterens kæreste ihjel på Allehelgensaften. Han var 10 år. Nu har Michael Myers været indlagt på et stærkt bevogtet sindssygehospital i 16 år, og i mellemtiden er de psykiske sår helet i den lille by, Haddonfield, hvor tragedien fandt sted. Men endnu en Halloween er på vej, og at uden beboerne ved det, er endnu en makaber nedslagtning på vej til Haddonfield.

I fremtidens fængsler er der ikke brug for gitre eller mure. I stedet forsynes fangerne med hver sin Wedlock, et elektronisk halsbånd der detonerer, hvis man forsøger at fjerne det - eller befinder sig mere end hundrede meter fra den hemmelige medfange, som man er lænket sammen med via Wedlock'en. Frank Warren dømmes til livstid efter at have iscenesat et raffineret diamantkup, gemt udbyttet og derfor forrådt af sine medsammensvorne. Men hurtigt lykkes det ham at finde ud af, hvem hans hemmelige medfange er, og flygter sammen med hende. I den vanvittige jagt, der nu følger, må Frank slås mod både politiet og medsammensvorne, samt holde rede på udbyttet, få fjernet sprængladningen omkring sin hals og dermed sin forhadte medfange - alt i mens hans vanvid til stadighed vokser. Frank Warren skal ikke "springes i luften" af sin Wedlock!

I denne thriller spiller vores alle sammens Material Girl sexbomben Rebecca, der ynder at posere nøgen på sin husbåd. En dag dør en rigmand i hendes arme (læs: mellem hende ben) og efterlader Rebecca otte millioner dollars. Mistænkeligt synes nogle, og pludselig er Rebecca mistænkt for mord. Heldigvis finder hun en barsk advokat (stakkels Willem Dafoe), der har et blødt punkt for den lækre Rebecca.