Den benhårde privatdetektiv Philip Marlowe bliver hyret af en døende general til at holde øje med hans datter, Carmen. Det viser sig hurtigt, at Carmen er kommet i dårligt selskab og er langt længere ude, end hvor hun kan bunde. Intriger og mord følger i tætte stimer, alt imens Marlowe bliver trukket ind i overklassens og underverdenens dekadente virkelighed. Men der skal mere til at slå verdens sejeste detektiv ud.
Efter at have reddet den 17-årige Lisa Halle fra et liv i prostitution i København, bliver privatdetektiven Varg Veum viklet ind i en historie om forældresvigt og forkvaklet kærlighed. Undervejs finder han Lisas kæreste Peter Werner dræbt på et hotelværelse i Bergen og må nu konfrontere to af byens farligste narkokonger for at redde Lisa. Men det viser sig, at Peter Werners morder er den, han mindst regner med.
Den anonyme familie mand og privatdetektiv Tom Welles får en opgave af en rig enke, hvis mand netop er død. Eneste spor i sagen er en lille strimmel ”Snuff” – smalfilm, der viser en ung nøgen kvinde blive dræbt foran kameraet. Er filmen ægte eller falsk? Med hjælp fra den seje porno-ekspedient Max, begiver Tom Welles sig ind i en mareridtsagtig underverden. En rejse, der råt river Tom Welles ud af sin trygge hverdag. Tom Welles MÅ finde svaret. Men kender han konsekvenserne?
I 1948 bliver komponisten Roman Strauss anklaget og henrettet for drabet på sin kone. 40 år senere bliver privatdetektiven Mike hyret til at hjælpe en ung kvinde med hukommelsestab. Med hjælp fra en hypnotisør genoplever kvinden et tidligere liv som Roman Strauss' kone. Og der viser sig at være flere sammenhænge med den gamle mordsag.
To unge kvinder bliver fundet dræbt under bizarre forhold. Begge er bedøvet, klædt i hvidt og hængt. Ofrene har forbindelse til den succesfulde Bergen-bande Camp. Bandens frontfigur, Jakob Aasen, er Varg Veums gamle ungdomskammerat, og hans kone Rebecca er Vargs gamle flamme. Gammel og forbudt kærlighed blusser op samtidig med, at Varg kaster sig ud i jagten på en usædvanlig bestialsk seriemorder. Løgn, jalousi og mørke hemmeligheder sætter snart Vargs venskab med Jakob på en voldsom prøve. Uegnet for børn.
Efter et attentat mod den højreorienterede politiker Einar Bergene hævder den nye leder af partiet Marit Holm, at hun bliver forfulgt. Hun opsøger derfor privatdetektiven Varg Veum for at få hjælp, og han bliver nu viklet ind i en nådesløs politisk magtkamp, hvor det viser sig, at de involverede ikke skyr nogen midler for at opnå deres mål - heller ikke mord!