I Hong Kong raser krigen mellem triaderne og politiet. Chan er en undercover-politimand, der har infiltreret underverdenen. Modsat arbejder politimanden Lau i virkeligheden for triade. Efterhånden bliver begge organisationer klar over, at der er en stikker i blandt dem. Chan og Lau får hver især til opgave af afsløre den anden.

Isle of Jersley, slutningen af anden verdenskrig. Grace bor sammen med sine to børn i en victoriansk villa på en fjern ø. Tre nye tjenestefolk ankommer og mærkelige ting og sager begynder at ske. Graces datter fortæller, at hun har set og talt med en uforklarlig skabning, der bevæger sig rundt i alle husets værelser. Først tror Grace ikke på historien, men efterhånden tvinges hun til at konfrontere uhyggen i det knirkende hus.

En tidligere detektiv og hans kone bliver blandet ind i eftersøgningen af en forsvundet opfinder, hvor alle har et motiv.

Narkobetjentene Nick og Henry bliver sat til at opklare mordet på en kollega. Nick er lige blevet far, og konen synes bestemt ikke om hans farlige arbejde blandt samfundet værste udskud. Drevet af sin egen samvittighed bevæger Nick sig alligevel længere og længere ned i underverdenen i jagten på morderen. Helt derned hvor intet er sort og hvidt.

Mac stjæler ting, som ingen anden tyv kan komme i nærheden af. Senest en Rembrandt, som han nåede frem til gennem et vindue højt oppe på en skyskraber. Forsikringsbranchens sidste håb er Gin, der går undercover som tyv og sætter en fælde for Mac. Hun frister ham med stadig større kup - og med sin velformede krop - i håb om at fange ham med kosterne under armen. Han sætter imidlertid også en fælde for hende, og hun har faktisk en helt anden plan, og han er faktisk også temmelig tiltrækkende. Hvem snyder hvem - og hvem er mest forførende?

Clint Eastwood er politimanden Wes Block, som er en god far for sine to døtre, men som siden hans kone forlod ham er begyndt at opsøge prostituerede, med hvem han dyrker en række stadig mere bizarre sexlyster. Da han bliver sat på en sag, der involverer nogle brutale mord på prostituerede i New Orleans' Red Light District, genkender han visse af morderens træk og manerer hos sig selv og føler, at hans arbejds- og privatliv støder mod hinanden på foruroligende vis.

Tommy (James Marsden fra X-men) er voksen op i Philadelphias mafia, men da han er gammel nok, vender han ryggen til familien og melder sig til hæren. Mange år senere bliver han tvunget tilbage til sit gamle kvarter, hvor situationen bare er blevet værre. Hans ikke alt for kloge bror Vincent (Brad Renfro) er nu også blevet rodet ind i mafiaen, og hans koldblodige fætter Joey (Giovanni Ribisi) er blevet en rigtig goodfella. Samtidigt ånder FBI ham ned ad nakken for at få ham til at stikke sine gamle venner.

En vanvittig morder mishandler og dræber en række eksotiske dansere i New York og to venner der driver en stripbar i fællesskab, beslutter sig for at hjælpe politiet med at finde dræberen. Konventionel thriller der kun udmærker sig ved delvist afklædte udgaver af Melanie Griffith og Rae Dawn Chong (plus en masse andre lækre kvinder med større bryster end de nævnte) og ikke sin lidt for langtrukne historie. Kan sagtens ses, men der er en irriterende oplevelse af deja vu undervejs.

Jack Friar (Samuel L. Jackson) er en dreven storby-detektiv, der kan lugte ballade på flere kilometers afstand. Men hans indbyggede alarm svigter, da han intetanende vader ind i en bank midt i et røveri. Fanget! Mens banden højlydt skændes om hvorvidt strømer-svinet gør bedst gavn som levende gidsel eller som afskrækkende lig, arbejder Friars hjerne på højtryk. Den ubekendte faktor er hans fangevogter. Hun ser forresten forbandet godt ud, indrømmer han modstræbende over for sig selv. Sig mig? sidder tøsen ikke der og flirter med ham? Åbenlyst og skamløst. Men Friar er trods alt for rutineret til at bide på maddingen i form at hendes lokkende krop og tasken med de mange dollars. Det burde han i hvert fald være...