Lykkeridderne Dobbs og Curtin slår pjalterne sammen med gamle Howard, der ved hvor man kan grave guld. Sammen investerer de deres sidste spareskillinger og en uventet lottogevinst i en ekspedition. Og de har heldet med sig. Men efterhånden som rigdommene hober sig op har de tre mænd svært ved at bevare tilliden til hinanden.

Den forkælede Ellie Andrewsstikker af fra sin millionærfar, der vil gøre alt for at forhindre hende i at gifte sig med en uduelig playboy. På vej til New York støder Ellie på den arbejdsløse journalist Peter Warne. Da deres bus bryder sammen, drager det brokkende par ud på et vanvittigt eventyr på tommelfinger. Peter håber på at kunne forvandle den fortrolige historie om deres vanvittige rejse til et reporterjob. Men problemerne vokser, da den flygtede arving og journalisten forelsker sig!

18-årige Jamal er kun ét spørgsmål fra at vinde den store gevinst i Indiens udgave af 'Hvem vil være millionær?', da han bliver anholdt af politiet. For hvordan kan en forældreløs knægt fra Mumbais værste slumkvarter kende alle de rigtige svar? Snyder han? Underkastet et brutalt forhør fortæller Jamal den utrolige historie om sit liv på gaden og om den pige, han elskede og mistede. Danny Boyle's energibombe af en film modtog hele otte Oscars, bl.a. for bedste film.

Overbefolkning har fået regeringen til at indføre en drastisk etbarnspolitik. I en lejlighed lever syv tvillingesøstre i skjul for myndighederne, som de narrer ved at antage en fælles identitet: Karen Settman. De syv søstre er opkaldt efter ugens dage og må færdes ude på hver deres ugedag, så de kan opleve friheden uden for lejligheden. Men en dag kommer Monday ikke hjem igen.

Kritikere og filmelskere strides stadig om denne Sam Peckinpah-films kunstneriske værdi, der vurderes som alt fra psykopatisk voldsorgie á la Straw Dogs til rendyrket filmisk mesterværk. Handlingen er kort: En mexicansk aristokrats datter er gravid, og faderen truer hende til at afsløre navnet på synderen, Alfredo Garcia. Herefter udlover han en million i kontanter til den, der kan bringe ham Alfredos afskårne hoved. Det sætter gang i eftersøgningen.

Barndomsvenner Tracy Lord og C.K. Dexter Haven blev gift og hurtigt skilt, men C.K. prøver stadigt at vinde hende tilbage. Nu vil Tracy giftes igen, med en snedig men kedelig forretningsmand. Spy Magazine truer med at skrive en historie om hendes playboy-far, med mindre de får lov til at være med til brylluppet, og sender reporteren Mike Conners, som også falder for Tracy, og nu har hun tre mænd at vælge i mellem.

De tre stumfilmstjerner Dusty, Lucky og Ned er kendte for deres western. Men tiden er løbet fra dem, og de bliver fyret. Heldigvis bliver de inviteret til en mexicansk landsby af den dejlige Carmen. De tre skuespillere tror, de skal optræde i en film med den brutale skurk El Guapo, der terroriserer området med sine mænd. Men El Guapo er en virkelig bandit, og det er nu deres opgave at gøre kål på ham og hans kumpaner.

Efter syv år opsøger den hårdføre strømer Jack Cate atter Reggie Hammond i hans celle. Jack er suspenderet fra tjeneste efter at have skudt en tilsyneladende ubevæbnet mand i jagten på Iceman, lederen af en stor narkoliga. Reggie er mest interesseret i at få sin Porsche og 500.000 dollars tilbage, som Jack lovede at opbevare for ham i slutningen af sidste film. Nu truer Jack med at beholde både bilen og pengene, hvis Reggie ikke stiller op som lokkedue for Iceman, som i øvrigt er ude efter Reggies liv. Det skal ske indenfor to døgn, ellers sidder Jack selv gevaldigt i fedtefadet.