Guido kører ind i en lille italiensk by i en by med defekte bremser og fortsætter i hæsblæsende tempo. Han svøber den smukke Dora i sin drømmeverden, og sammen får de sønnen Giosué. Men krigen truer. Og den lille familie sendes i koncentrationslejr. Men på fantasien og humorens vinger kan man svæve næsten helt hen til håbet.
Judah Rosendahl er en retskaffen og ærlig øjenlæge med en succesfuld praksis, en hengiven kone, børn og et dejligt hjem. Han har en affære med stewardessen Delores, og i et par uger føler han sig ung igen. Men da det går op for Delores, at han ikke vil forlade familien, begynder korthuset at falde fra hinanden. Hun bliver rasende og truer med at fortælle om affæren. I ren desperation klager han sin nød til sin bror, der har forbindelser til mafiaen.
Riggs og Murtaugh får deres sværeste opgave nogensinde, da de skal beskytte den mildt sagt irriterende Leo Getz mod hans tidligere arbejdsgivere – et sydafrikansk narkokartel. Leo fatter ikke situationens alvor og er glad for at "arbejde sammen med" rigtige politimænd. De får travlt med at opklare sagen, inden de selv kommer til at slå den snakkesalige Leo ihjel.
Kaptajn John Boyd er blevet udråbt som kujon, da han gemte sig under et angreb i den mexicansk-amerikanske krig. Han er derfor nu blevet forvist, sammen med en gruppe soldater, til det øde Fort Spencer i Sierra Nevada-bjergene. Her støder de på den fremmede mand, Colqhoun, som viser sig at have en helt særlig appetit, for kannibalisme.
Beverly Sutphin er den perfekte hustru og mor. Sammen med sin familie bor hun i et pænt forstadskvarter, hendes hjem er overdrevent rent, hun er altid velsoigneret og i godt humør, og hun elsker sin mand og sine børn overalt. Der er kun én ting i vejen med hende - Hun er vaskeægte seriemorder og slår ned på hvem som helst, der anfægter hendes familiære værdier.
Vi skriver 1950'eme, dengang hvor mor lavede maden, far gik på arbejde - og når man skulle have græsset slået, satte man selvfølgelig bare zombien til det. Intet hjem er komplet uden en zombie, og Familien Robinson har også deres egen, som tager sig af små ærinder i hverdagen. Zombien hedder Fido og er sønnen limmys bedste ven, men da han ved et uheld, kommer til at spise naboen, bliver forældrene sure! limmy må nu kæmpe hårdt for at få lov til at beholde sin zombie, og det går ikke stille af sig.
Steve Brooks er en forhærdet skørtejæger og mandschauvinist af typen, der aldrig har anstrengt sig for at forstå eller blive elsket af kvinder. Hurtigt ind - hurtigt ud, lyder strategien, og så pyt med at kvinderne både hader og foragter ham bagefter. Faktisk behandler han dem så dårligt, at tre af dem rotter sig sammen og myrder ham. Steve havner naturligvis i helvede, og her vurderer man, at han har brug for en lærestreg. Han bliver sendt tilbage til Jorden som en sexet kvinde, Amanda Brooks (Ellen Barkin), så han kan føle, hvordan det er på egen krop. Derudover får han en mission: Hvis han ikke kan finde en kvinde, som rent faktisk holder af ham, må han regne med at få ristet ædelstenene over sagte ild i al evighed!
Undercover Brother er en ukonventionel helt - hans stil er cool, han kan charmere damerne, og han tørster efter retfærdighed. Denne handlingens mand har levet efter sine regler, siden han først stiftede bekendtskab med 70'ernes musik. I denne afsindigt morsomme komedie skal Undercover Brother sammen med The B.R.O.T.H.E.R.H.O.O.D. forhindre den onde leder af det multinationale konglomerat "The Man" i at hjernevaske hans brødre og søstre...
For at redde faderens legetøjsfabrik må en opfinder stoppe sin onde onkel, en krigsgal general, der bygger våben forklædt som legetøj.