Skurkebørnene er tilbage i et eventyr som er større, dristigere og grummere end tidligere! Når presset om at være perfekt bliver for meget for Mal, flygter hun fra Auradon og vender tilbage til sine rådne rødder på De Fortabtes Ø. Med håb om at hente hende, sniger Evie og resten af slænget sig med på øen. Men Mals tidligere ærkefjende Uma, datter af Ursula, har taget magten. Og tilsammen med sine pirater forbereder Uma sig på at skabe kaos for Skurkebørnene og i Aurodon!

D.J. fortæller om familiens bryderier med kærlighedens mysterier - som musical. Hendes far Joe dyrker sin ulykkelige kærlighed Von rundt om i verden. Søsteren Skylar skal giftes med den kiksede romantiker Holden samtidig med, at hun fristes af Ferry. Hendes mor og stedfar synger og danser med i festlighederne, som ender i en hyldest til selveste Groucho Marx.

Nu er Aladdin og hans venner tilbage i et helt nyt og spændende eventyr. Aladdin er lige modig, aben Abu lige fræk, Jafar lige ondskabsfuld - og vigtigst af alt: Ånden Genie er lige så fuldstændig skør som altid. Alt ånder fred og idyl på sultanens slot i byen Agrabah. Jafar er spærret inde i lampen, som er gravet ned i ørkenen. Men vores venner aner intet om, at Jafar og papegøjen Jago faktisk er ved at planlægge en frygtelig hævn; de vil tage magten over Agrabah! Og pludselig en mørk aften finder en lille tyv en mystisk nattesort fortryllet lampe...

Denne spektakulære genfortælling af Gaston Lerouxs udødelige gyserhistorie har Claude Rains i hovedrollen som det maskerede spøgelse i Paris' operahus - en vanvittig komponist, der lægger en snedig plan for at gøre en ung, smuk sopran til kompagniets stjerne og få hævn over dem, der stjal hans musik. Den heroiske baryton, Nelson Eddy, forsøger at vinde Fosters kærlighed, mens han jagter det vansirede "monster". Monsteret er nemlig begyndt at myrde dem, der ikke underkaster sig hans vanvittige krav. Denne overdådige produktion er stadigvæk et mesterstykke, ikke kun i sin genre, men for evigt!