Et zombie-angreb forårsager kaos i Harvardville Airport. Leon S. Kennedy og Claire Redfield, der bekæmpede den frygtindgydende Umbrella Corporation under tragedien i Raccoon City 7 år tidligere, er tilbage. I hæsblæsende, ægte Resident Evil-stil er de klar til at kæmpe mod en hævntørstig kriger, hvis familie blev dræbt i Raccoon City. Den dødelige G-virus slippes løs, og et nyt muteret monster kommer på krigsstien. Vil det lykkes Claire og Leon at destruere virussen, før historien gentager sig selv?

Livet i den lille søvnige by Wheelsy, South Carolina, går sin vante gang. Den lokale sherif, Bill Pardy, har ikke meget at se til. Det værste, der kan ske på en almindelig dag, er en opsang fra byens emsige borgmester, Jack MacReady, eller at han støder ind i sin barndomskæreste, Starla, der har valgt at gifte sig med en rig, gammel gris, Grant. Men så lander en mystisk meteor i skoven uden for byen, og pludselig er Wheelsy ikke så stille mere. En fremmed organisme fra rummet kravler ud af meteoren og invaderer en af byens borgere. Den formerer sig med lynets hast, og snart er det meste af byen forvandlet til levende døde zombier. Sherif Bill får sin sag for! Han må få kontrol over byen igen, redde sin barndomskæreste og slå de snegle agtige rumvæsner ihjel.

Land of the Dead er et uhyggeligt billede af en moderne verden, hvor de levende døde strejfer omkring overalt, og de sidste levende forsøger at opretholde et normalt liv bag en befæstet bys mure. Men uden for byen er en hær af levende døde ved at samle sig, og imens er anarki ved at tage over inden for byens mure. Nu hvor byens overlevelse står på spil, skal en gruppe hårdføre lejesoldater forsøge at beskytte de levende fra en hær af døde.

I en lille afsidesliggende by i Quebec er tingene helt forandret. De lokale er ikke sig selv mere – deres kroppe er ved at blive nedbrudt, og de vender sig imod deres kære. En håndfuld overlevende gemmer sig dog i skovene, mens de søger efter ligesindede.

I et krigshærget Østeuropa påtager en gruppe lejesoldater sig den opgave at sikre en gammel bunker på bestilling af en mystisk forretningsmand. Da de når frem til bunkeren, gør de en frygtelig opdagelse. Under 2. verdenskrig blev bunkeren brugt til grusomme eksperimenter, hvor nazisterne forsøgte at udvikle en hærdeling af super mennesker. De ituskårne rester af soldaterne er stadig i bunkeren – sammen med en endnu mere ubehagelig overraskelse: én er i live! Den tilsyneladende nemme opgave forvandles snart til en skrækindjagende og klaustrofobisk kamp på liv og død.

Day of the Dead er en genindspilning af Day of the Dead fra 1985 fra manuskriptforfatter George A. Romero, hvis manuskript til Night of the Living Dead fra 1968 skabte grundlaget for de efterfølgende Dawn of the Dead, Day of the Dead og senest Land of the Dead. En lille, amerikansk by er blevet inficeret med et dødeligt virus og militæret er fast besluttet på at indespærre de sygdomsbefængte ved at oprette en karantænezone men myndighederne mister kontrollen og de inficerede udvikler smag for menneskekød. Militæret og de der endnu ikke er ramt af det muterende virus, går i kamp mod de levende døde, hvis mål ikke alene er at dræbe men at fortære alt på deres vej.

Katanamesteren Tagart er leder af en specialenhed bestående af tidligere militærfolk, som tager på en massakremission for at udrydde vampyrer. Hele menneskeheden er næsten udslettet af blodtørstige vampyrer, og der er kun nogle få overlevende, som er fanget på et inficeret hospital. Tagart er deres eneste håb, og han ved, at den eneste kur er døden. Tiden er nu inde til det ultimative opgør mod de kødædende vampyrer, og menneskehedens fremtid står på spil.