I et lille hus i Wellington, New Zealand bor de fire vampyrer og venner Viago (379 år), Deacon (183 år), Vladislav (862 år) og Petyr (8.000 år). Vi følger deres hverdagsliv på godt og ondt - lige fra hvis tur det er til at vaske op, til hvem der har slået det seneste offer ihjel. Uden venner til at invitere dem indenfor på byens natklubber, har de helt mistet grebet og er ikke up-to-date med at være unge med de unge – indtil de møder Nick og Stu. What We Do in the Shadows er en vanvittig morsom new zealandsk mockumentar, der afslører et hemmeligt og overnaturligt selskab, hvor venskab er mindst lige så vigtigt, som det at sætte tænderne i en dejlig menneskehals.

De bor i en røvsyg forstad, keder sig gudsjammerligt i skolen og har kun en eneste fornøjelse i livet. Døden! De to søstre Brigitte og Ginger hygger sig med at planlægge deres egen død. Jo mere bizart, bloddryppende og voldeligt, desto bedre. Men deres fantasier er intet mod det grotesk vanskabte bæst, der en aften ved fuldmåne angriber og skambider Ginger. Heldigvis heler de frygtelige flænger forbavsende hurtigt. Uden så meget som et lillebitte ar. Ginger er snart på benene igen. En ny Ginger. En sexet, udfordrende Ginger, der får mændene til at fløjte sjofelt, når hun svanser forbi. Hun nyder det. Indtil næste fuldmåne nærmer sig. For pludselig mærker hun urinstinkterne: den gnavende sult og et uimodståeligt behov for en mage!

Den unge pilot Clifford får fingrene i en tophemmelig jetpack, og med hans mekanikers hjælp må han stoppe nazister og redde pigen han elsker.

Brigitte er ikke som andre piger. Det er ikke, fordi hun er et udskud, der ikke har nogen venner, eller fordi hun dræbte sin søster Ginger efter at denne blev forvandlet til en varulv. Nej, Brigitte er VIRKELIG ikke som andre piger! Efter den uheldige begivenhed med søsteren blev Brigitte nemlig selv smittet med den farlige varulvevirus, og nu lever hun på lånt tid. Et specielt stof holder varulvetendenserne nede, men efterhånden som hendes krop vænner sig til stoffet, mister det sin effekt. Derfor kommer det på et ekstremt dårligt tidspunkt, at Brigitte bliver spærret inde på en afsidesliggende afvænningsklinik for narkomaner. Udenfor, i den tætte skov, bevæger en glubsk han-varulv sig rundt og venter bare på sin mage.

I 1900-tallets Transylvanien er alt ved det gamle med unævnelige rædsler, der spreder død og ulykke både nær og fjernt. Heldigvis har den navnkundige vampyrjæger Van Helsing indledt en utrættelig kamp mod nattens skabninger og monstre af enhver art. Og han er ikke sådan lige at bide skeer med.

Inde i ethvert menneske findes der to væsner. Et, der lærer at tilpasse sig om dagen, og et, der længes efter at være utæmmet om natten. Hvis noget menneske kunne være begge dele på én gang, måtte det være frygtløst og farligt. Will Randall, en aldrende forlægger, ser blot til, mens en yngre kollega stjæler både hans kone og job. Da han bliver bidt af en varulv, får han rigelige mængder af livsmod og karisma, men desværre er det ikke det eneste, han får, og bæstet indeni vinder langsomt over mennesket.

Amerikanske Andy McDermott tager på ferie til Paris, hvor han redder den smukke Serafine fra selvmord. Hele affæren ender i Sefarines seng, hvor Andy vågner med tandmærker i benet. Serafine er nemlig varulv, og nu har hun smittet Andy, der pludselig synes rigtig godt om meget røde bøffer. Samtidig nærmer fuldmånen sig, og onde eksistenser lægger lede planer for det unge varulvepar!

Den unge pige Vivian bor i Bukarest sammen med fjerne slægtninge og arbejder i en chokolade butik. Da tegneserietegneren Aidan - der er i Europa for at få inspiration til en ny historie - møder Vivian, bliver han øjeblikkeligt smaskforelsket i hende, men hun afviser ham blankt. Det er der en god grund til. Vivian er nemlig varulv. Da hun var mindre, blev hele hendes familie dræbt af mennesker, og der er ikke mange tilbage af hendes klan. Snart skal klanens leder Gabriel finde en ny partner, og alt tyder på, at det bliver Vivian. Hun har med andre ord slet ikke tid til at blive forelsket. Alligevel falder hun stille og roligt for Aidan, men dermed bringer hun både sig selv og ham i fare.

En månebeskinnet, regnvåd aften kommer søskendeparret Ellie og Jimmy roligt kørende i deres bil, da pludselig et mystisk væsen kommer farende ud fra skyggerne og rammer bilen med stor kraft, så den bliver slynget af vejen og rammer en modkørende bil med en enlig kvinde. Det lykkes Ellie og Jimmy at kæmpe sig ud af deres forulykkede bil og kravle hen for at redde kvinden i den anden bil. Men inden Jimmy får vristet hende ud, dukker det mystiske væsen op igen, flår kvinden ud af bilen og forsvinder i nattemørket. Ellie og Jimmy slipper dog fra ulykken med livet i behold - men de er for evigt berørt af den. De opdager snart, at de efter ulykken har fået nærmerst overmenneskelige kræfter, øgede sanser, og alle omkring dem synes at blive tiltrukket af dem. Det går hurtigt op for Ellie og Jimmy, at disse mystiske kræfter snart vil opsluge dem helt, så de må hurtigst muligt finde løsningen til at bryde denne forbandelse, inden det er for sent…