Jacob Singer er total forvirret. Hele hans liv bliver på en gang et stort rod. Minderne om hans tidligere liv hober sig op - om hans skader fra Vietnamkrigen, hans tidligere ægteskab og hans afdøde søn. Men det skrækkeligste er de mærkelige billeder der bliver ved at hjemsøge ham: dæmoner uden ansigt, djævleunger og vanskabte monstre. Hans mareridt bliver virkeligheden, mens hans liv forekommer som et utroligt eventyr. Fortvivlet prøver Jacob at finde årsagen til sine lidelser. Tilfældigvis møder han et par Vietnamveteraner der klager over samme lidelser. Har deres fælles mareridt noget med den brutale krig at gøre? Men løsningen viser sig at være meget, meget mere skræmmende end det...

Carol Ledoux (Catherine Deneuve) er en bly og seksuelt hæmmet ung kvinde med vilde fantasier. Hun arbejder i en skønhedssalon og bor sammen med sin søster. En dag rejser søsteren på ferie, og trygheden forsvinder ud af Carols liv. Hendes fantasier bliver til psykoser, og snart er hele hendes verden hallucinationer om voldtægt og mord. Roman Polanski var allerede et stort navn, da han lavede Repulsion, men det forhindrede ikke en voldsom censurdebat verden over. I dag betragtes Polanski som en af de rigtig store instruktører, og Repulsion er gået over i historien som en af de mest skræmmende film nogensinde.

Vi følger sportsjournalisten Raoul Duke og hans advokat Dr. Gonzo på deres vej til Las Vegas, hvor de to skal dække Mint 400. Men for Duke og Gonzo ender turen mere i druk, stoffer, ballade, druk og endnu flere stoffer, end det egentlige formål med turen.

To efterforskere kommer til en by i Nord-Norge for at hjælpe det lokale politi med at løse et mord på en ung pige. Der bliver begået et mord til og efterforskningen ender i et intenst kapløp hvor meget står på spil. I centrum af handlingen står en usædvanlig svensk politimand med et usædvanlig problem: han kan ikke sove.

Den navnkundige Jim Morrison kommer til L.A., hvor han starter på UCLA. Inden længe finder han dog sammen med Ray, Robby og John og danner bandet 'The Doors', der hurtigt bliver kendt både vidt og bredt. Men berømmelsen kommer også stofferne og Jim bliver stadig mere optaget af døden, mens forpligtigelserne i bandet glider i baggrunden.

John og Laura Baxter mister deres datter Christine ved en drukneulykke. For at komme sig over tabet tager de til Venedig, hvor John har fået arbejde med at renovere et vægmaleri i en kirke. En blind mystiker, der hævder at have haft visioner af Christine, der advarer om, at John er i livsfare, og at han øjeblikkelig bør forlade byen. Samtidig hjemsøges byen af en række uhyggelige mord.

Rumskibet Event Horizon rejser over store afstande gennem sorte huller, det selv skaber. En dag forsvinder det, men dukker pludselig op igen efter syv år. Videnskabsmanden bag det imponerende fartøj tager sammen med en gruppe rutinerede astronauter ud for at undersøge skibet, der tilsyneladende er blevet inficeret med unævnelig ondskab.

En direktør bliver falsk anklaget af sine kolleger og får at vide, at hans kone er ham utro. Hans usandsynlige løsning på hele miseren er rengøringsdamen Juliette.

En antropolog fra Harvard sendes til Haiti for at finde et mystisk pulver, der siges at kunne vække døde til live igen. I hans søgen efter mirakelmidlet forvilder den kyniske videnskabsmand sig ind i den sjældent sete underverden med zombier, blodige ritualer og ældgamle forbandelser.

Den smukke psykiater Catharine Deane eksperimenterer med ny teknologi, der giver hende direkte adgang til sine patienters indre tankebaner. Både i overført og direkte betydning. Det åbner skræmmende muligheder men ingen forestillede sig, hvor meget der kunne gå galt. Da FBI beder hende om at trænge ind i en formodet seriemorders syge hjerne for at redde endnu en kvindes liv, bliver det starten på det mest bizarre mareridt, man har oplevet i nyere tid, uden at være på seriøs receptmedicin.

Der er mandage og så er der MANDAGE. Det her er en af de sidstnævnte. Clint (Elijah Wood) vender tilbage til sin hjemby Fort Chicken for at skrive sin store roman. For at tjene til dagen og vejen får han job som vikar på en skole, fuld af en masse lærere, der er lige så kiksede og socialt akavede, som han selv er. Da skolens cafeteriamad spreder en virus, der gør alle børnene til blodtørstige zombier, må denne brogede bande undervisere dog arbejde sammen, for at komme igennem skoledagen med livet i behold! Rainn Wilson, Alison Pill, Jack McBrayer og Leigh Whannell er bare nogle af de sjove folk på rollelisten!

Madicken er aldrig ude på at lave ballade, men... der var lige den gang, hvor hun arrangerede en skovtur for sig selv og sin lillesøster Elisabeth og det hele endte med hjernerystelse og en slem forskrækkelse. Eller da hun opfandt den falske klassekammerat - Richard – der fik skyld for et hav af gale streger. Men det er ikke kun Madicken der finder på ting og sager. Elisabeth følger godt med. Hun er f.eks. god til at putte ærter op i næsen, som lægen knap nok kan få ud...

Det er dagen derpå. Vennerne Jesse & Chester har festet igennem – og lidt til. Nu vågner de, og ingen af dem kan huske, hvor de var henne og hvad de lavede i går – og heller ikke, hvor de har parkeret øsen. I køleskabet kan de se, at de et eller andet sted undervejs har vundet et helt års forbrug af dessertbudding, og snart opdager de også, at deres kærester er stiktossede på dem. Ikke alene har de to dum-petere efterladt pigernes hus i et syndigt rod, de har også glemt deres årsdag. De har husket at købe gaver til de udkårne, men… de ligger i den bil, de ikke kan finde.De to venner må nu i gang med at rekonstruere deres færden dagen før. Meget kan gå galt, og det gør det naturligvis. Det bliver en lang dag fyldt med mystiske hændelser og underlige sammentræf, og de er jagtet bytte, overalt hvor de viser sig…

På overfladen er Tim en ganske normal fyr i tyverne. Men bag facaden gemmer han på et forfærdeligt traume fra sin barndom. Han så sin far forsvinde, men siden har ingen troet på hans historie. Nu må Tim tilbage til sit barndomshjem for at konfrontere sin egen frygt og de chokerende mareridt, der har forfulgt ham hele livet. Men hvad nu, hvis Tim hele sit liv har haft ret? Var der noget i klædeskabet eller under sengen, der sugede faren til sig? Og er det der stadig?