Joker, Animal Mother, Gomer, Eightball, Cowboy og de andre havner i et helvede af en træningslejr, hvor de bliver tværet flade af den skrigende eksercits-instruktør, der betragter de vordende dræbermaskiner som padder, mider eller noget endnu lavere. Handlingen er grum, historien er nådesløs, dialogen er krydret med ætsende humor. Fra basistræningens helvede til mareridtet i Hue i Vietnam står Full Metal Jacket som et filmhistorisk hovedværk.

Da hr. Chow og fru. Chan finder ud af, at deres ægtefæller er dem utro, opstår der sympati og måske kærlighed mellem de to ensomme mennesker. Men de er bange for, at folk skal tro, at de også har noget kørende, og vælger derfor at gå hver til sit.

I en lille fattig by i Alabama i 1930'erne ne bliver den sorte Tom Robinson anklaget for voldtægt. Den hvide og højt respekterede advokat Atticus Finch risikerer sin karriere for at forsvare den anklagede.

Med Indien som destination går Nigel og Fiona om bord på et krydstogtskib, som et sidste forsøg på at redde deres ellers fastfrosne ægteskab. Rejsen kommer til at tage dem gennem et erotisk helvede og tilbage igen. På skibet møder de et umage par; den rullestolsbundne mislykkede forfatter Oscar og hans meget yngre kone; den forførende og smukke Mimi som er klædt i sort. Oscar beskriver parrets stormfulde og sadomasochisrtiske historie for Nigel, som alt i mens bliver mere og mere tiltrukket af Mimis mystiske seksualitet. Det varer ikke længe, før begge par havner i et spind af sex, vold og lidenskab, der er umuligt at undslippe fra.

Steven er en ekstremt dygtig hjertekirurg og gift med Anna, der er en højt respekteret øjenlæge. De lever et lykkeligt og rigt liv sammen med de to børn Kim på 14 år og Bob på 12. Steven har fået et nært venskab til den 16-årige dreng Martin, som er forældreløs. Tingene tager en uventet og dyster drejning, da Steven introducerer Martin for familien. Gradvist krakelerer den verden, de kender, og Steven må gøre et chokerende offer for ikke at miste alt.

Every bullet leaves a trail…. Joey Gazelle er small time gangster, familiefar og håndlanger for den lokale mafia i New Jersey. En narkohandel slår fejl, og en undercover politimand bliver skudt. Det eneste Joey skal sørge for, er at skaffe mordvåbnet af vejen… Med samme fart som en 9mm kugle rammer sit hjælpeløse offer, følger vi et brandvarmt mordvåben gennem New Jerseys iskolde og nådesløse underverden. "Running Scared" er en aggressiv, voldelig og totalt overraskende actionfilm, som presser luften ud af dine lunger ved hvert uforudsigeligt sving.

For at komme sig over deres søns død tager Rae og John på en lang sejltur. En dag redder de Huggie fra et andet skib, der driver for vinden. Den skibbrudne viser sig at være bindegal morder, der har gjort det af med de resterende besætningsmedlemmer. Hvad der skulle have været en afslappende tur for Rae og John udvikler sig til en kamp for livet.

Rachel Zachary, født af indianere, men hemmeligt adopteret af hvide, bliver målet for lovløs racisme og brutalitet, da hendes sande oprindelse bliver kendt. Indianerne vil have hende tilbage, og de lokale hvide ønsker hende død. Hendes eneste håb om overlevelse er en mand, som må kæmpe sit livs frygteligste kamp for at redde den kvinde, som han elsker.

Anden verdenskrig er ved at være forbi, og drengen Hannibal Lechter flygter sammen med sin familie til en lille skovhytte. Forældrene dør under et flyangreb, og Hannibals lillesøster bliver dræbt af lejesoldater. Det lykkes drengen at stikke af, og han ender på et sovjetisk børnehjem. År senere har Hannibal stadig mareridt om mordet på søsteren og sværger hævn!