Den 6. januar 1482 vågner pariserne ved at kirkeklokkerne ringer lystigt. Denne dag skal gaderne fyldes med lystspil for at fejre kongens dag, men dette års fejring bliver ikke som de tidligere. Venskabet mellem den vanskabte Quasimodo og den skønne sigøjner Esmeralda får hele byen til at koge, og pludselig har den farvestrålende fest forvandlet sig til et buldrende oprør, da festdeltagerne beslutter at storme Notre Dame og fange Quasimodo. Men klokkeren vil forsvare sin katedral, sin kærlighed og sig selv for enhver pris.
I hvad der nok må betegnes som Garbos største præstation på film, får vi en vidunderlig sort/hvid fortælling om den temperamentsfulde og stærke men også romantisk ulykkelige svenske dronning fra 1600-tallet. De historiske kendsgerninger er ikke tilgodeset men det er det filmiske udtryk til gengæld og det er en oplevelse som holder sig usvækket igennem de mange år. Ved gensyn imponeres man af Garbos karismatiske udtryk der aldrig nåede samme intensitet igen, ikke engang i "Ninotchka", og man drages ind i den legende lethed hvormed Mamoulian fortæller den enkle historie, så den kommer til live på en ganske enestående måde. Det er en mindre klassiker.
En forfatter af rejsehåndbøger (William Hurt), som ikke selv bryder sig om at rejse, bliver både frustreret og deprimeret, da hans søn bliver dræbt, og hans kone forlader ham. Men så møder han en kvindelig hundetræner (Geena Davis i en Oscarvindende rolle), og hans syn på livet tager en ny drejning. Denne særdeles velspillede film er instrueret af Lawrence Kasdan og var med i Oscar-opløbet om prisen som årets bedste film i 1988.
En hensynsløs og hærdet bankrøver, der i en dybt uhellig alliance med sine tre sønner gør USA usikkert i 20'erne og 30'erne. Som en anden hunedderkop skiller hun sig uden at blinke af med sine elskere efter at have brugt dem til egne formål, mens hun passer på sin familie uanset hvad der sker.