Borgerrettighedsforkæmperen Ivan Cooper har travlt med de sidste forberedelser inden starten på en fredelig protestmarch i den nordirske by Derry - bl.a. med at overtale de forskellige grupper på den irsk-katolske side til ikke at lave ballade. I det militære hovedkvarter er stemningen også anspændt. Den britiske øverstkommanderende er opsat på at statuere et eksempel og har udkommanderet ekstra mandskab i form af hårdkogte 'paras' (faldskærmssoldater). Pga. den overvældende militære tilstedeværelse forsøger Cooper at omdirigere demonstrationen. Men en del af demonstranterne fortsætter ad den planlagte rute og ryger dermed lige direkte ind i briternes afspærringer, hvor soldaterne venter med skarpladte våben...

Mestertyven Doc McCoy ved, at hans kone har været i seng med den lokale politichef for at få ham løsladt fra fængslet. Men han kan ikke vide, at en lang række af bedrag vil gøre livet surt for ham, når først han er ude - og i gang med at begå røveriet over alle.

Parret April og Frank er på hver deres måde kørt fast i deres liv i 1950'ernes USA. Det beslutter de sig for at gøre noget ved. Derfor rykker April og Frank teltpælene op og flytter til Frankrig. Men i Europa lurer nye konflikter, og snart er skænderier og jalousi ved ødelægge parrets forhold og lægge drømmene om fremtiden i ruiner.

På en ø i Middelhavet er en række velhavende mennesker på ferie. Alt ånder fred og idyl - indtil en kvinde findes myrdet. Men heldigvis er mesterdetektiven Hercule Poirot til stede, og han sætter sine små, grå celler i sving.

Da den beregnende Mrs Boyntons mand meget belejligt dør, lykkes det hende at overtale familiens advokat til at destruere det nye testamente. Ifølge det, skulle hun kun have huset men da det nu er det oprindelige testamente, der gælder får hun hele formuen - og Boyntons børn får en lang næse. De kan ikke gøre noget, men drager modvilligt med på en ferie til Middelhavet hvor Mrs. Boynton efter noget tid dør under mystiske omstændigheder. Uheldigvis for morderen er en af de andre gæster den berømte belgiske amatørdetektiv, Hercule Poirot, der sætter de små grå i sving for at finde morderen.

Hercule Poirot vil skrive sine memoirer og tager til Acapulco for at få arbejdsro. Her møder han kaptajn Hastings, der gør den skæbnesvangre fejl at invitere Poirot med til et større middagsselskab; inden mesterdetektiven har set sig om, er det første dødsfald en realitet. Og da endnu en i kredsen af festdeltagere senere lider samme frygtelige skæbne og dør af en mystisk gift, må Poirot lade skrivemaskinen stå og tage affære. For spørgsmålet er, om morderen overhovedet er færdig med sine forehavender!