I centrum står den underskønne og livskloge Garance, som er omsværmet af den drømmende mimiker Baptiste, den ambitiøse skuespiller Frederick og forbryderen Lacenaire. Både Baptiste og Frederick arbejder ved Funambules teater, hvor de håber på det store gennembrud, mens teaterdirektørens datter, Nathalie står i kulissen og er hemmeligt forelsket i den sværmeriske Baptiste. 'Paradisets børn' regnes af mange kritikere for verdens bedste film nogensinde.
Unge Eddie arbejder som afrydder på en natklub.Her møder han pornoinstruktøren Jack som straks får øje på en fra naturens side veludrustet Eddie, som snart bliver forvandlet til supertyren Dirk Diggler. I Jacks "stald" møder Eddie den moderlige Amber, den unge Rollergirl samt resten af filmholdet. Vi føres nu ind i filmens på en gang smagsløse og lurvede univers og følger Dirks storhed og fald, for man kan ikke holde sig på toppen for evigt ...
Richard (Michael C. Hall) er en stille og rolig familiefar, der bor i lille by i Texas. En tidlig morgen opdager han, at en fremmed er trængt ind i hans hus. Richard skyder og dræber manden og bliver efterfølgende forsikret om, at han gjorde det rigtige af den lokale sherif. Mandens far (Sam Shepard) er dog ikke så overbevist og ankommer for at true Richards familie. Samtidigt begynder han at mistænke, at skyderiet ikke var helt så rent, som han gik og troede.
Spanien år 1931. Monarkiets tid er forbi og hæren og kirken regerer spaniolernes liv. Midt i denne tumult beslutter soldaten Fernando at desertere i håb om en mere behagelig måde at leve på. Han søger ly hos Manolo, en ældre kunstner og landsmand og ikke mindst far til fire smukke døtre. På Manolos herregård finder Fernando mere end han nogensinde havde håbet på...
I 1880´ernes Colorado bliver en kortspiller afsløret som falskspiller. Van Morgan forsøger at redde fupmagerens liv, men han kan ikke forhindre de fem andre spillere i at lynche ham. Snart begynder en ukendt hævner at myrde kortspillerne én efter én. Frygt og paranoia breder sig i byen, hvor alle begynder at mistænke alle. Hvem er den mystiske hævner?
Porno-kongen John Holmes er i frit fald. Fra bogstaveligt talt at være den største stjerne i pornoindustrien til en tilstand af konstant narkomisbrug og økonomisk ruin. Desperat efter penge og stoffer planlægger Holmes sammen med sine nærmeste venner et røveri imod den notoriske gangster Eddie Nash.
I en lille amerikansk by, der stadig lever i skyggen af en forfærdelig mineulykke, der har fundet sted fornylig, forsvinder en teenagedreng pludselig. Da drengens mor, Diane (Elizabeth Banks), danner en uheldig alliance med den eneste overlevede af katastrofen begynder tingene at spidse til. Dianes mand, Bill (Josh Lucas), er muligvis dén, der var skyld i mineulykken, og samtidigt gemmer Owen (Jacob Lofland) på en forfærdelig hemmelighed. Han er søn af en arbejder, der døde i ulykken og konstant mål for mobning og mistro. Stille og roligt blive alle hemmelighederne og løgnene afsløret, og jo mere der dukker på til overfladen, jo mere er der farer for, at de få tilbageværende tråde, der holder byen sammen, bliver revet fra hinanden.