Mød Nemo, en ung og nysgerrig klovnfisk, der bliver fanget af en sportsdykker og havner i et akvarium på en tandlægeklinik i Sydney. Nu er det op til Marlin, Nemos ængstelige far, at redde ham! Han får selskab af den hjælpsomme men meget glemsomme kirurgfisk Dory, og sammen begiver de sig ud i det store og farlige ocean. Undervejs tvinges de til at passere skrækindjagende hajer, surfende hav-skildpadder, lumske gopler, sultne måger og meget mere. Samtidig udtænker Nemo og de andre fisk i akvariet en dristig flugtplan, der måske kan føre dem tilbage til havet...

Familien Griswolds beslutter at krydse USA i bil med kurs mod det legendariske WallyWorld tivoli. Undervejs besøger de mystiske familiemedlemmer og kommer ud for alverdens uheld. Da familien endelig når frem er WallyWorld er lukket på grund af ombygning. Det bliver for meget for den ellers rolige familiefar. Han vil ind - koste hvad det vil!

Drengen Charlie Bucket elsker chokolade, men desværre har han ingen penge, så han kan hengive sig til sin lidenskab. Imidlertid er hans lykke gjort, da direktøren på chokoladefabrikken Wonka udskriver en konkurrence, hvor fem heldige kan vinde en guidet tur til den ellers tophemmelige fabrik. Charlie vinder en af de eftertragtede pladser - og så kan eventyret begynde

I den med spænding imødesete Simpson-film må Homer redde verden fra en katastrofe, som han selv har forårsaget. Da den rammer den lille soveby, Springfield, bliver Homer jaget vildt, og han og resten af familien må flygte over hals og hoved. Den miljøkatastrofe, som Homer har afstedkommet, er også et problem for USAs præsident Arnold Schwarzenegger og lederen af EPA (den amerikanske miljøstyrelse), Russ Cargill, som udtænker en djævelsk plan for, hvordan man inddæmmer katastrofen. Med Springfields og hele verdens skæbne på spil må Homer i gang med at redde situationen og dermed få genoprejsning, og tilgivelse fra Marge og resten af familien, som er på opløsningens rand.

Instruktøren Sean Ellis har her forvandlet sin 17 minutter lange Oscar-nominerede kortfilm til en spillefilm! Vi følger den studerende Ben (Sean Biggerstaff), der netop er blevet dumpet af sin kæreste, og som følge deraf lider han af søvnløshed. Derfor begynder han at arbejde i et døgn-supermarked, hvor han møder en række spøjse personer, der har hver deres metode til at komme igennem en ulideligt kedelig 8 timers vagt.

Den forældreløse Luke tilbringer en badeferie med sin norske bedstemor. På deres hotel viser der sig samtidig at være en konference for hekse. Luke erfarer at heksene har planer om at forvandle alle børn i England til mus.

En gigantisk asteroide har kurs mod Jorden. Hvis den rammer, er det godnat med kloden. Der er kun én ting at gøre - asteroiden må sprænges i stumper og stykker. Den barske borebisse Harry S. Stamper og hans håndgangne mænd får til opgave at lande på asteroiden, bore et dybt hul og smide en atombombe ned i hullet. Det er ikke nogen ufarlig mission, men hvad gør man ikke for at redde verden.

Da en tarverlig tv-direktør tilbyder Wayne og Garth en fed kontrakt om at få udsendt deres sene kalbel-tv show på hans netværk, kan de to venner næppe tro deres lykke ("No Way". WAY!). Men de opdager hurtigt, at vejen fra kælderen til de store penge er brolagt med farer, fristelser og vilde party-muligheder. Kan Wayne vinde rockgudinden Cassandras hjerte? Vil Garth få lov at duske sin drømmesild i doughnut shoppen?

Efter tre års sejlads på verdenshavene vender Alice hjem til London. Her finder hun et magisk spejl, som bliver hendes portal tilbage til det eventyrlige Underland. Hun møder atter den gale hattemager, som er svært deprimeret. Den Hvide Dronning sender Alice til fortiden for at finde årsagen til hattemagerens kvaler. Dette bringer Alice ud i et opgør med den onde Hjerter Dame og selve Tiden.

Dette er historien om en gruppe mennesker i 20'erne og 30'erne, som kender hinanden på kryds og tværs, og som følger hinandens op- og nedture i kærlighedslivet - fra overfladisk dating og tilfældige kys til livet som ægtepar på godt og ondt. Fælles for dem alle er, at de prøver at tyde tegnene fra det modsatte køn, og håber på at være undtagelsen fra reglen, som ellers er reglen uden undtagelser, som f.eks. Jvis han ikke ringer til dig, så er svaret nok: Han er bare ikke vild med dig.

Livet i den lille søvnige by Wheelsy, South Carolina, går sin vante gang. Den lokale sherif, Bill Pardy, har ikke meget at se til. Det værste, der kan ske på en almindelig dag, er en opsang fra byens emsige borgmester, Jack MacReady, eller at han støder ind i sin barndomskæreste, Starla, der har valgt at gifte sig med en rig, gammel gris, Grant. Men så lander en mystisk meteor i skoven uden for byen, og pludselig er Wheelsy ikke så stille mere. En fremmed organisme fra rummet kravler ud af meteoren og invaderer en af byens borgere. Den formerer sig med lynets hast, og snart er det meste af byen forvandlet til levende døde zombier. Sherif Bill får sin sag for! Han må få kontrol over byen igen, redde sin barndomskæreste og slå de snegle agtige rumvæsner ihjel.

Dr. Parnassus og hans gøglervogn har set bedre dage. Men han er immervæk en udødelig troldmand, og træder man igennem spejlforhænget på hans scene, åbenbares ens vildeste fantasier som i et eventyrland. Desværre er Parnassus også en spillefugl, der løbende indgår væddemål med Djævelen. Men måske har truppens seneste medlem, den gådefulde Tony, et es i baghånden?

Det er bare for godt til at være sandt! Wayne og Garth er tilbage i den film, der er blevet ventet længst på siden Waynes World - Waynes Wolrd 2! Efter at have opnået en gudelignende status som personligheder på aften-TV, står Wayne (Mike Myers) nu ansigt til ansigt med det spørgsmål, der har naget menneskeheden i århundreder: Er der et liv efter kabel-TV? Wayne får sit svar i en drøm i hvilken en meget berømt rockstjerne siger, " Arranger en rockkoncert, så kommer de". Så Wayne og Garth (Dana Carvey) præsenterer "Waynestock". Men først skal Wayne redde sin kæreste, Cassandra (Tia Carrere), fra en skummel pladeproducent (Christopher Walken), mens Garth kæmper med supersilden Honey Hornées (Kim Bassinger) tilnærmelser. Party on!

Randolph Smiley havde alt. Som værten på børneprogrammet, Rainbow Randolph, havde han en luksuslejlighed på Manhattan, berømmelse, biler, både og han modtog bestikkelse fra forældre, der gerne ville have deres børn i fjernsynet. Og samtidig vil Rainbow Randolph, der hader Smoochy, gøre alt for at komme tilbage på skærmen igen.

Undercover Brother er en ukonventionel helt - hans stil er cool, han kan charmere damerne, og han tørster efter retfærdighed. Denne handlingens mand har levet efter sine regler, siden han først stiftede bekendtskab med 70'ernes musik. I denne afsindigt morsomme komedie skal Undercover Brother sammen med The B.R.O.T.H.E.R.H.O.O.D. forhindre den onde leder af det multinationale konglomerat "The Man" i at hjernevaske hans brødre og søstre...

Det er dagen derpå. Vennerne Jesse & Chester har festet igennem – og lidt til. Nu vågner de, og ingen af dem kan huske, hvor de var henne og hvad de lavede i går – og heller ikke, hvor de har parkeret øsen. I køleskabet kan de se, at de et eller andet sted undervejs har vundet et helt års forbrug af dessertbudding, og snart opdager de også, at deres kærester er stiktossede på dem. Ikke alene har de to dum-petere efterladt pigernes hus i et syndigt rod, de har også glemt deres årsdag. De har husket at købe gaver til de udkårne, men… de ligger i den bil, de ikke kan finde.De to venner må nu i gang med at rekonstruere deres færden dagen før. Meget kan gå galt, og det gør det naturligvis. Det bliver en lang dag fyldt med mystiske hændelser og underlige sammentræf, og de er jagtet bytte, overalt hvor de viser sig…

Amerikas sjoveste familie er tilbage på lærredet! Eddie Murphy er rablende morsom i sine roller som hele familien Klump i denne overstadige succeskomedie. Løjerne begynder, da professor Sherman Klump forelsker sig i sin kollega, DNA-forskeren Denise Gaines (Janet Jackson) og opdager en forunderlig foryngelsesdrik. Men Shermans slanke og selvglade alter ego, Buddy Love, stikker en kæp i hjulet – på størrelse med en træstamme ... Og da Buddy komme op til overfladen, kommer der for alvor gang i løjerne. Så er det op til Mama, Papa, Ernie og Granny Klump at sætte hele deres vægt ind på at redde situationen i denne rablende skøre komedie, som Good Morning America betegnede som en “helt utrolig film”.