Justine Triets Guldpalmevinder fra Cannes fortæller om forfatteren Sandra Voyter, hvis mand omkommer efter et fald fra anden sal i parrets svejtserhytte. Da Sandra mistænkes for at have myrdet sin mand, bevæger vi os over i et intenst retssalsdrama, der trækker os både i den ene og den anden retning, for hvem ved: Måske har Sandra vitterligt begået et mord? Sandra Hüllers tvetydige portræt af Sandra gør det ikke nemt for publikum, og undervejs kommer selv hendes unge søn i tvivl. Og imens det moderne parforhold pilles fra hinanden i retssalen, smider anklagemyndigheden trumf på ved at udsøge sig passager i forfatterens bøger, som kan understøtte anklagen.

Thrilleren 'Promising Young Woman' handler om den 30-årige Cassandra. En lovende ung kvinde - traumatiseret af sin venindes voldtægt og død. Cassandra har gjort det til sin livsmission at tage hævn - over mændene. Derfor tager hun i byen for at udstille alle dem, som prøver at udnytte fulde kvinder, mens hun jagter de skyldige fra fortiden.

Den tidligere hjemmegående husmor Bridget tvinges ud på arbejdsmarkedet, da hendes mand bliver fyret fra sit job. Med meget få kvalifikationer lykkes det hende at få job i en bank, hvor hun opdager, at hun har mere til fælles med sine kollegaer Nina og Jackie end hun først regnede med. De tre er ansat til at destruere gamle pengesedler - over 1 million dollars om dagen! Bridget, Nina og Jackie føler sig overset i systemet og det varer ikke længe, inden de lægger planer om at snuppe det, de mener, der tilkommer dem.

Tom Ripley har slået sig ned i Italien, hvor han har skabt sig en stor karriere som kunsthandler og en formue ved at sælge forfalskninger. En dag kontaktes Ripley af sin gamle kompagnon Reeves, som vil have ham til at slå en mand ihjel for sig. Ripley er ikke interesseret, men kender den perfekte mand til jobbet, en lokal snedker ved navn Jonathan Trevanny. Jobbet gennemføres, men ofrets forbindelser i den ukrainske mafia har ikke i sinde at glemme, hvad der er sket.

De tre barndomsvenner Thurgood, Scarface og Bria kommer en fjerde ven, Kenny, til undsætning, da denne bliver arresteret for at have givet en sukkersyg politihest en dødelig dosis fast food. Kenny bliver smidt i fængsel, og for at skaffe penge til kautionen går hans venner i gang med at sælge stoffer, som stammer fra et videnskabeligt laboratorium!

En detektiv forsøger at opklare et mysterium omkring forsvundne børn. De hovedmistænkte er to unge kvinder, der for syv og siden var involveret i en sag om et spædbarns død.

Frank Castle, også kendt som The Punisher, fortsætter som selvbestaltet dommer og bøddel med at udrydde kriminelle. Men en dag går det galt. Frank slår tilfældigvis en FBI-agent ihjel og skamferer en mafiaboss til ukendelighed. Nu har Frank hele byen efter sig, og han beslutter sig derfor at lægger sine blodige handlinger på hylden. Men hvad Frank ikke ved er, at en af fortidens straffede syndere, vil have hævn.

TV-vejrmanden Russ Richards har en dyr livsstil og er ret uheldig med sine investeringer. Hans underskud kan ikke længere ignoreres, og i desperation udtænker han en plan sammen med lottopigen Crystal og stripklub-ejeren Gig. De vil snyde i det TV-transmitterede lotteri.