Wembley Stadion, 1985. Queen-forsangeren Freddie Mercury træder ud på scenen foran tusindvis af fans til Live Aid. Bandet er på sit højeste. Det har været en kometagtig rejse, fra han møder et band, der mangler en forsanger til den ikoniske koncert: Op- og nedture, stoffer, sex, alkohol, aids. Musikken er revolutionerende og Freddie bryder alle konventioner.

I en alder af blot 22 år havde Buddy Holly alt: En super-karriere med flere top-hits, en dejlig kone og et barn på vej. Alt dette forandredes på et øjeblik, da rock-stjernens fly styrtede ned i Iowa den 3. februar 1959, og hans kun 3-årige karriere sluttede, før den rigtig var begyndt. Alligevel huskes Buddy Holly i dag som en af rockmusikkens absolut største stjerner. I en tid, hvor rock'n'roll blev betragtet som "Djævelens musik" af kirken og som noget "kun negre skulle rode med", var Buddy Hollys musik noget nær en bombe under den hvide amerikanske middelklasse.

Piloten Jed bor på hotellet hvor hans tidligere kæreste er sangerinde, men han lægger snart mærke til den smukke Nell, som er barnepasser for et velhavende par. Men som han lærer hende at kende, begynder han at at indse at der er noget helt galt med hende.

Den blakkede musikproducer Richie Lanz (Bill Murray) tager på tour i Afghanistan med en klient. Her møder han en ung pige med en ekstraordinær stemme, og han bliver manager for hende. Richie og det unge talent bliver dog hurtigt rodet ud i store problemer og får Taleban på nakken. Sammen flygter de til Kabul, hvor den unge Afghanske pige skal deltage i en American Idol-lignende sangkonkurrence, Afghan Star.