Med fem døtre og ingen nævneværdig formue er hr. og fru Bennet på konstant udkig efter et passende parti. Fru Bennett går således straks i gang med at slibe giftekniven, da den rige ungkarl Charles Bingley og hans ungkarleven Darcy flytter ind på et gods i nærheden. Dermed lyder startskuddet til et kompliceret spil, hvor kærlighed, intriger og forviklinger hører til dagens orden.

Den 12-årige Ofelia rejser med sin gravide mor til skovene i det nordlige Spanien for at bo hos morens nye mand Vidal, en sadistisk kaptajn i Francos hær. Da Ofelia udforsker en stor stenlabyrint, viser den sig at være hjem for skovguden Pan. Pan overbeviser hende om, at hun er prinsesse i et hemmeligt undergrundsrige. Hvis Olfelia ønsker at vende tilbage til sit kongerige, så må hun udføre tre livsfarlige opgaver.

Den menneskefjendske trold Shrek bor alene midt i en sump, men en dag bliver han overrendt af eventyrfigurer, der er blevet smidt ud af Lord Farquards rige. Shrek aftaler med Faraquard, at han kan få lov til at være i fred, hvis han befrier herskerens udkårne, der holdes fanget af en drage. Og så drager Shrek af sted med sin følgesvend Æselet.

Sultanens datter Jasmine vil ikke giftes med hvem som helst, så hun løber hjemmefra og falder for den gadesmarte Aladdin. Men sultanen onde rådgiver Jafar har planer om mere magt ved at gifte sig med Jasmine, så han gør alt for at lægge Alladin og Jamine forhindringer i vejen. Heldigvis har de et flyvende tæppe og en ånd i en flaske.

De nygifte trolde Shrek og Fiona bliver inviteret hjem til Fionas forældre, der er monarker i et land langt væk. Forældrene synes bestemt ikke om, at deres datter er blevet en grøn trold og at hun har giftet sig med Shrek. Derfor beslutter de sig for at skaffe sig af med gommen og sørge for at Fiona får sin tidligere yndige fremtoning tilbage.

Illusionisten Eisenheim har succes med sine forestillinger på teatret i Wien, men den pragmatiske kronprins Leopold bryder sig ikke om hans numre. Han hyrer derfor politikchefen Uhl til at undersøge Eisenheim nærmere. Efterforskningen bringer Uhl på sporet af et gådefuldt mord og et komplot mod kejseren selv.

Tiana drømmer om at åbne sin egen restaurant, og er også tæt på at opnå drømmen, da hun kommer til at kysse en fortryllet frø og selv bliver forvandlet til en frø. Nå må de to på en lang rejse i Louisianas sumpe for at finde nogen, der kan hjælpe dem med at blive forvandlet til mennesker igen.

Teenageren Stanley Yelnats er forfulgt at uheld. Sinden hans oldefar lagde en forbandelse over familien, har han befundet sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Så da han bliver uskyldigt dømt for tyveri, er alt som det plejer. Stanley idømmes 18 måneders straffearbejde og bliver sendt på en opdragelseslejr. Her tvinges drengene til, i bagende sol, at grave huller i en udtørret sø for at "Styrke karakteren". De overvåges af den benhårde Mr. Sir og den frygtede inspektør. Men Stanley og hans medfanger finder snart ud af, at ledelsen skjuler noget - så hvad leder de i virkeligheden efter??

Larsen E. Whipsnade ejer et omrejsende tivoli på randen af konkurs og på flugt fra loven. Hans ansatte giver ham ikke andet end problemer, især Bergen og McCarthy, som konstant prøver at få penge ud af ham. Hans datter er forelsket i Bergen, men for at redde sin fars tivoli vil hun gifte sig med en kedelig rigmandsøn. Whipsnade må nu forhindre Bergen og McCarthy i at stoppe hende fra at begå en fejltagelse.

Chon Wang fra den kinesiske kejsers garde rejser til Det Vilde Vesten for at befri den yndige prinsesse Pei Pei fra sin pengegriske bortfører, kejserforræderen Lo Fong. I det nordamerikanske slår den slagkraftige og idérige antihelt Chon Wang sig sammen med den evigt snakkende og selvglade forbryder Roy O'Bannon, som forelsker sig i tanken om den løsesum i guld, som tre andre af kejserens folk har med i bagagen i det fjerne land. Men både ordenshåndhæveren Nathan Van Cleef, Roys gamle bande af forbrydertumper og Lo Fong står i vejen for Chon Wang's heltemodige befrielsesplaner.

Z-4195 (stemme af Woody Allen) er en neurotisk arbejdermyre - det midterste barn af ca. fem millioner myrer. Z lider stærkt af at få for lidt opmærksomhed og ønsker blot at være speciel, forklarer han sin beskedent medlidende psykiater. Han får gejst til sin kamp mod konformiteten, da han møder, danser med og forelsker sig i myrekoloniens prinsesse Bala.