1995, Detroit, USA. Jimmy Smith Jr bor i en trailer sammen med sin mor og arbejder på en fabrik. Året er 1995 og Jimmy udtrykker sine frustrationer, frygt og vrede som rapper på byens hip hop-scene. Musik hjælper samtidig Jimmy i hans søgen efter identitet og en mening med tilværelsen. Det store spørgsmål er om Jimmy kan bruge sin musik til at opfylde sin drøm om at forlade sin triste baggrund og får anerkendelse udenfor bygrænsen, der også er kendt som ’8 Mile’.
Djay hustler sig igennem Memphis' ghetto som alfons og pusher uden at være helt tilfreds med livet. Heldigvis kan Djay noget med ord og rytme, så han forsøger sig med hip-hop i det små. Med hjælp fra lokale musikere og et par prostituerede med skjulte sangtalenter, begynder det efterhånden at lyde af noget. Og da hip-hop stjernen Skinny Black kommer til byen, ser Djay sin store chance.
Andie elsker at danse og bruger det meste af sin fritid på at danse i streetdansegruppen 410. Men da hun må skifte skole, bliver det stadig sværere at nå til træning med 410. I stedet laver hun en streetdansegruppe på sin nye skole. Men da Andies nye gruppe stiller op til en dansekonkurrence, hvor 410 også deltager, bliver Andie igen konfronteret med sin fortid. © Scope
Honey Daniels er danser og koreograf, men arbejder som bartender af mangel på bedre, mens hun venter på sit store gennembrud. For at få succes på dansegulvet må hun give alt, hvad hun har i sig og hun får god hjælp af vennerne fra blokken.