Den 15-årige Jim Hawkins elsker udfordringer, men dem findes der ikke mange af på planeten Montressor hvor han bor - og da slet ikke på kroen hvor han arbejder sammen med sin mor. Men da han en dag får fat i et mystisk stjernekort, starter hans livs største eventyr. Kortet viser nemlig vejen til et sted, som skulle gemme på en utrolig skat af guld og juveler: Skatteplaneten! Jim tager af sted på solargaleonen R.L.S. Fortuna for at finde skatten. Om bord er også kokken John Silver, som hurtigt viser sig at blive en god ven. Men jo nærmere Skatteplaneten de kommer, desto mere tror Jim at John Silver skjuler noget...

I en lille by i Californien begynder folk at opføre sig mærkeligt. Lægen Miles Bennell begynder at undersøge sagen og opdager at rumvæsner dræber befolkningen én efter én. Mordene sker om natten, hvor plantelignende væsner myrder de sovende mennesker og tager form efter deres ofre. Rædslen breder sig for det er svært at kende de rigtige mennesker fra de falske.

I Los Angeles prøver Ronna og Claire desperat at finde en måde at betale huslejen. Simon og Marcus stjæler en bil under en festlig nat i Las Vegas. Adam og Zack bliver involveret i en kaotisk politi-aktion mod stoffer. Alle bliver i løbet af et døgn forbundet gennem en fejlslået narkohandel og alle er ude hvor de ikke kan bunde.

Slimklatten er vendt tilbage i denne rædselsvækkende beretning om en modbydelig, ondsindet livsform, der falder ned fra verdensrummet og havner i en lille, hyggelig amerikansk landsby ved navn Arborville. Den spiser alt og alle, der bevæger sig: mænd, kvinder, børn. Og i aften har den besluttet sig for at opsluge hele Arborville.

Livet i den lille søvnige by Wheelsy, South Carolina, går sin vante gang. Den lokale sherif, Bill Pardy, har ikke meget at se til. Det værste, der kan ske på en almindelig dag, er en opsang fra byens emsige borgmester, Jack MacReady, eller at han støder ind i sin barndomskæreste, Starla, der har valgt at gifte sig med en rig, gammel gris, Grant. Men så lander en mystisk meteor i skoven uden for byen, og pludselig er Wheelsy ikke så stille mere. En fremmed organisme fra rummet kravler ud af meteoren og invaderer en af byens borgere. Den formerer sig med lynets hast, og snart er det meste af byen forvandlet til levende døde zombier. Sherif Bill får sin sag for! Han må få kontrol over byen igen, redde sin barndomskæreste og slå de snegle agtige rumvæsner ihjel.

Under regeringstid af vikingerne, en mand fra en anden verden nødlander på Jorden, hvilket bringer med sig en fremmed rovdyr. Manden skal smelte sin avancerede teknologi med våben af vikingerne til at bekæmpe uhyret.

En gruppe videnskabsmænd beslutter sig for at give en pige ved navn Sil en dødelig dosis gas. Hun er resultatet af et eksperiment, hvor menneskelig DNA er blandet med DNA fra et væsen fra det ydre rum. Men Sil bryder ud af sit glasbur, og projektlederen sender et team bestående af en hitman, en biolog og en antropolog ud for at eliminere hende. Sil forvandler sig til en sexet, ung kvinde, som kun har tanke for at parre sig med så mange mænd som muligt og lade de resulterende unger sprede død og ødelæggelse over menneskeheden.

Riko’s hverdag er monoton, trist og kedelig - lige indtil den dag, hvor der nødlander to rumvæsener i nærheden af, hvor han bor. Han byder dem velkommen og tager sig af de noget fortumlede rumvæsener. Det bliver starten på et uventet venskab uden sidestykke, og sammen tager de ud for at erobre verden.

Fem venner fejrer deres dimission i en afsides beliggende bjælkehytte dybt inde i skoven. Festen er på sit højeste, da en omtåget person, dækket af blodige sår, pludselig dukker op. De får jaget den makabre fremmede væk, men for sent. En dødelig og kødædende virus har forplantet sig i flokken, og da de første symptomer begynder at vise sig, bredes panikken som ringe i vandet. Medlidenheden bliver lynhurtigt vendt til afsky, frygt og væmmelse, men selvom første offer aflåses i et skur, truer det psykologiske nedbrud, og resten af den panikslagne flok må nu gøre hvad de kan for at overleve både virussen, og hinanden...