Jean-Baptiste Grenouille har en lugtesans så exceptionelt veludviklet, at den efterhånden overtager styringen af hans liv. Han kommer i lære i et parfumeri og skaber den ene utrolige parfume efter den anden. Men det er ikke nok for Grenouille, der sætter sig for at fange den ultimative duft - duften af kærlighed. Desværre kræver jagten på duften sine ofre i form af unge uskyldige kvinder.
En DJ, en alfons og en italiensk turist er blevet fængslet i New Orleans. På trods af uenigheder og had mellem dem, lægger de en plan for at slippe ud.
Første Verdenskrig lakker mod enden, da Mathilde får besked om, at hendes forlovede er blevet dømt af en krigsret. Straffen er forvisning til ingenmandsland mellem de franske og tyske tropper og dermed den sikre død. Men Mathilde er sikker på at hendes udkårne har overlevet, og hun beslutter at rejse mod fronten for at afklare hans skæbne.
Nytårsaften bliver den gigantiske luksusliner Poseidon ramt af en flodbølge. Skibet ender med bunden i vejret, og stort set alle drukner. En lille gruppe overlevende prøver desperat at kæmpe sig vej igennem skroget og mod kølen, der nu er eneste del over vandet.
Seje strømer Ben Shockley skal eskortere luderen Gus fra Vegas til Phoenix. Gus skal vidne mod højtstående medlemmer af mafiaen, der til gengæld gør alt for at komme af med hende. Så er det godt at Ben ikke er bleg for at bruge endog særdeles hårdhændede metoder i kampen mod de uheldige skurke, parret møder på vejen til Phoenix.
Sanjay Leela Bhansali, som er en af Indiens mest roste instruktører, er manden bag denne magiske kærlighedshistorie, der udspiller sig over fire aftener. Skæbnen har magi i vente for Raj (Ranbir Kapoor) i løbet af de kommende fire aftener, som vil forandre hele hans liv. Saawariya er historien om Rajs tilfældige møde med Sakina (Sonam Kapoor) og en spontan kærlighedsaffære, der tager sin begyndelse i den isolerede og bjergtagende by Simla – en idyllisk bjergstation i det nordlige Indien, der er berømt for sine søer, tåge, snestorme, regnbyger og majestætiske fyrretræer. De oplyste, livlige og snoede gader i butiksområdet myldrer med musikklubber, traditionel folklore, dans, kærlighedsserenader og blomstrende kolonier af kunstnere og vævere, som i perfekt harmoni forenes med munkenes hymner til en magisk drøm. Det er stedet, hvor drømmeren finder ind til sit sande jeg.