Vi befinder os i en europæisk landsby i det 19. århundrede. Victor og Victoria bliver tvunget ind i ægteskab af deres forældre, og de mødes først dagen før deres bryllup! Men selvom der helt tydeligt er en god magi imellem dem, er de begge temmelig nervøse. Victor er faktisk SÅ nervøs, at han ikke kan huske vielsesritualet til bryllups-generalprøven. Han bliver smidt ud af præsten med besked om, at han først skal komme tilbage, når han kan ritualet perfekt. Mens han går i skoven og øver sig, taber han ringen, der lander på en skelethånd, og pludselig bryder en halvrådden kvinde, iklædt resterne af en engang hvid brudekjole, op af jorden. Ved et uheld er Victor blevet trolovet med denne Corpse Bride, som har ligget i jorden og ventet på en gom, lige siden hun blev myrdet på sin bryllupsdag. Hun slæber ham med til underverdenen, hvor der er masser af fest og gang i den. Men kan Victor bare sådan glemme sin rigtige brud?
Troldbunden er en psykologisk thriller fra 1945 instrueret af Alfred Hitchcock med Gregory Peck og Ingrid Bergman i de to centrale roller. Peck spiller en mand med hukommelsestab, der tilsyneladende har myrdet en psykiater og taget hans plads. Bergman spiller en psykiater, der ved hjælp af psykoanalyse prøver at hjælpe ham, mens politiet søger at få fat i ham.
Dem, der var unge i 1950'erne og 60'erne, husker måske to af datidens populæreste amerikanske popstjerner, Bobby Darin og Sandra Dee. Kevin Spacey og Kate Bosworth har hovedrollerne i denne film om de to unge, som bag den succesrige facade havde store problemer at slås med. Bobby blev født med en sjælden hjertesygdom, og lægerne gav ham højst 16 år at leve i. Han blev dog hele 37 år, før han døde af en blodforgiftning under en hjerteoperation.