I centrum står den underskønne og livskloge Garance, som er omsværmet af den drømmende mimiker Baptiste, den ambitiøse skuespiller Frederick og forbryderen Lacenaire. Både Baptiste og Frederick arbejder ved Funambules teater, hvor de håber på det store gennembrud, mens teaterdirektørens datter, Nathalie står i kulissen og er hemmeligt forelsket i den sværmeriske Baptiste. 'Paradisets børn' regnes af mange kritikere for verdens bedste film nogensinde.

Josey Aimes forlader sin mand og flytter til det kolde, trøstesløse North Minnesota for at være tættere på sine forældre. Det er hårde tider, og Josey har svært ved at forsøge sig selv og sine børn ved at være frisør eller servitrice. Derfor søger hun job i den lokale mine, hvor hendes far allerede arbejder. Der er kun få kvinder ansat i minen, og de må finde sig i at blive mobbet og chikaneret dagligt. De mandlige ansatte behandler dem som skidt, og ledelsen lader som ingenting. Det vil Josey ikke finde sig i. Hun beslutter sig for at tage kampen op mod systemet, men hun møder en kold skulder fra sin far og fra resten af lokalsamfundet.

Golfkrigen, 1991. Jack Starks overlever et pistolskud i hovedet, men får hukommelsestab. Og da han efter hjemkomsten til Vermont bliver beskyldt for mord, er der intet, han kan gøre… Han bliver indlagt på en lukket afdeling og udsat for en ny, kontroversiel behandlingsform. Stærkt påvirket af hallucinogene stoffer rejser han ud i fremtiden, hvor han møder Jackie. Hun gemmer på nøglen til den mørke fortid, Jack ikke kan huske… Og da hun opdager, at Jack er fire døgn fra sin dødsdag, må de sammen prøve at undgå det uundgåelige…

Spanien år 1931. Monarkiets tid er forbi og hæren og kirken regerer spaniolernes liv. Midt i denne tumult beslutter soldaten Fernando at desertere i håb om en mere behagelig måde at leve på. Han søger ly hos Manolo, en ældre kunstner og landsmand og ikke mindst far til fire smukke døtre. På Manolos herregård finder Fernando mere end han nogensinde havde håbet på...

Kvindebedåreren Giacomo Casanova står over for at skulle gifte sig, da han møder den kvinde, der kan få ham til at opgive alle andre, men Francesca er allerede lovet bort. Da Francesca aldrig har set sin trolovede, griber Casanova chancen og udgiver sig for at være fedtgrossisten Papprizzio, mens han installerer Papprizzio i sit hus, samtidig med at han giver Inkvisitionen et tip om, at Papprizzio er den berygtede forfører. Meget kan lade sig gøre i Venedig, især under byens karneval, hvor man kan skjule sig bag masker og slør, men når maskerne falder, skal det vise sig om kærligheden kan sejre. Heath Ledger og Sienna Miller spiller hovedrollerne i denne romantiske komedie, der er instrueret af Lasse Hallström. Jeremy Irons ses som Inkvisitionens leder, Biskop Pucci og Oliver Platt som Papprizzio. Casanova er optaget "on location" i det Venedig, hvor mange af Casanovas virkelige eventyr udfoldede sig.