Den internationalt anerkendte instruktør Louis Malle har taget et tabu - børneprostitution - og med Pretty Baby skabt en smuk film om næstekærlighed. E.J. Bellocq (Keith Carradine) er fotograf i 1917 og besat af de prostituerede i New Orleans' luderdistrikt. Violet (Brooke Shields som 12-årig) er en pige, der fortryller Bellocq med sin nysgerrighed og kokette naivitet. Malles nøgterne behandling af dette kontroversielle emne og fantastiske skuespillerpræstationer over hele linjen (især af Susan Sarandon, der spiller Violets prostituerede mor) gør Pretty Baby til en film for alle seriøse filmfans.

Den psykopatiske Frank Zito har i kraft af en uforløst moderbinding holdt sin afdøde moder i live ved at skalpere unge kvinder og iklæde mannequindukker den blodige skalp og moderens favoritbeklædning. En dag møder Frank den smukke modefotograf Anna D'Antoni - et møde, der fuldstændig eskalerer hans vanvid, indtil hans sind krakelerer.

Laura Mars er verdensberømt for hendes sensationelle, erotiske billeder af modeller i skræmmende, voldsomme omgivelser, men samtidig besidder hun en mystisk, overnaturlig evne. Nærmest som gennem en kameralinse er hun for sit indre øje ”vidne” til en række af bizarre mord, som hun oplever med uhyggelig skarphed. Alle ofrene er folk, Laura har kendt. Kriminaldetektiven John Neville opdager en slående lighed mellem Lauras billeder og politiets hemmelige fotografier af mordene, og han forsøger at opklare de begivenheder, der er begyndt at kontrollere Lauras bevidsthed.

Profithungrende firmaer og fanatiske miljøforkæmpere udkæmper en beskidt krig om Amazon-junglen, verdens største sammenhængende regnskovsareal, og et af verdens mest sårbare områder. Et enormt, dampende, frugtbart drivhus, der skjuler ufattelige rigdomme. Seneste offer i krigen er en berømt miljøekspert. Aktivisten Alyssa er sammen med en fotograf på sporet af sandheden om hans død. Kan de linke mordet sammen med et af de firmaer, der ødelægger regnskoven, har de vundet et vigtigt slag. Det er med livet som indsats, for det griske menneske viger ikke tilbage for noget, hverken udryddelse af natur, enkeltpersoner eller hele landsbyer. Men med ild kan ild bekæmpes...