Otteårige Kevin's familie glemmer ham, da de drøner af sted på juleferie. Nu er Kevin helt alene hjemme, men pludselig får han uventet besøg. To klodsede indbrudstyve forsøger nemlig at bryde ind i huset, men Kevin er ikke tabt bag en vogn, og han begynder at tilrigge en lang række ubehagelige overraskelser til de uheldige tyve.

I '4.50 fra Paddington' overværer Miss Marple et mord gennem vinduet af et forbipasserende tog. Da politiet affærdiger hende som en halvskør ældre dame, der vist læser for mange krimiromaner i sin fritid, beslutter hun ufortrødent at tage sagen i egen hånd. Som en sand blodhund sporer hun hurtigt blodsporet til et palæ nær togskinnerne. Under dække som den nye stuepige infiltrerer Miss Marple listigt det store palæ med de mange hemmeligheder.

Miss Marple mener ikke, at den rige Mr. Enderby døde af et hjerteslag. Fire arvinger har motiv til at skaffe Enderby af vejen, og Miss Marple bruger sine egne metoder for at bevise sin teori om mord.

Miss Marple får elevplads i det omrejsende teater Gosgood Players for at opklare det mystiske mord på skuespillerinden McGinty.

Der foregår noget fordægtigt ombord på HMS Battledore, et skib, som har til formål at give unge kriminelle en ny chance i livet. Da Miss Marple ankommer for at foretage en undersøgelse, finder hun ud af, at nogen er mere optaget af at gøre de unge forbrydere til bedre tyve end til bedre borgere. Dette er den sidste af fire film om Agatha Christies skarpsindige Miss Marple med Margaret Rutherford i hovedrollen.

Kaos-knægten Kevin er på vej på juleferie med sin familie, men kommer til at tage det forkerte fly. Kevin havner i New York - og bruger fars kreditkort til at tjekke ind på et fint hotel. Snart støder han på et par gamle bekendte. Nemlig indbrudstyvene Harry og Marv - og de bliver ikke glade for gensynet med Kevin og de mange smarte, men ubehagelige overraskelser, han har i ærmet.