Cléo bevæger sig rundt og rundt i Paris, mens hun venter på resultatet af en lægeundersøgelse, som hun frygter vil betyde en dødsdom.

I en lille by i Californien begynder folk at opføre sig mærkeligt. Lægen Miles Bennell begynder at undersøge sagen og opdager at rumvæsner dræber befolkningen én efter én. Mordene sker om natten, hvor plantelignende væsner myrder de sovende mennesker og tager form efter deres ofre. Rædslen breder sig for det er svært at kende de rigtige mennesker fra de falske.

Judah Rosendahl er en retskaffen og ærlig øjenlæge med en succesfuld praksis, en hengiven kone, børn og et dejligt hjem. Han har en affære med stewardessen Delores, og i et par uger føler han sig ung igen. Men da det går op for Delores, at han ikke vil forlade familien, begynder korthuset at falde fra hinanden. Hun bliver rasende og truer med at fortælle om affæren. I ren desperation klager han sin nød til sin bror, der har forbindelser til mafiaen.

12-årige Conor har det ikke nemt. Han bliver mobbet i skolen, hans mor er dødeligt syg af kræft, og hans far skal flytte til USA. Hjælpen viser sig i form af et stort takstræ, der en aften river sig selv op med rode og banker på drengens soveværelsesvindue. Ved at fortælle historier, der er fulde af magi og eventyr, hjælper trævæsenet Conor til at finde styrken i sig selv og bearbejde sorgen.

Det er midt om natten. Paulina er alene hjemme, og det stormer og regner. En fremmed bil nærmer sig i mørket. Paulina er skrækslagen, men det er Paulinas mand, som kommer hjem. Han er punkteret og har fået et lift af en venlig fremmed. Den fremmede inviteres indenfor som tak for hjælpen, Inde fra soveværelset genkender Paulina til sin rædsel den fremmedes stemme og særprægede latter. Han er manden, der 15 år tidligere, torterede og voldtog hende under militærjuntaens grufulde ophør. Skrækken afløses af flammende hævntørst. Fortidens torturbøddel skal nu være i hendes magt, han skal indrømme alt, og han skal angre alt!

Harrison Ford spiller en amerikansk læge, hvis kone pludselig forsvinder i Paris. I sin søgen efter hende må han sno sig gennem en forvirrende labyrint af sprog, scenarier, ligeglade politimænd, papirnussende bureaukrater - og en mystisk pige, som ved mere, end hun giver udtryk for.

Den godhjertede Harbour har tilbragte hele sit liv på at tage sig af sin forældreløse og selvmorderiske yngre bror Wilbur. Brødrene er uadskillelige. Da de er i 30’erne arven de et bog- antikvariat fra deres far. En af butikkens kunder er Alice, der gør rent på et lokalt hospital og sælger patienternes efterladte bøger. Harbour bliver forelsket i Alice og snart bliver de personlige relationer mere end komplicerede.

En hjemløs mand fra et ukendt hospital dør af bizarre symptomer en sen aften på en af New Yorks travleste skadestuer. Ingen undrer sig - undtagen Guy Luthan (Hugh Grant), den vagthavende læge. Men da han dagen efter vil obducere liget, er det sporløst forsvundet. Luthans faglige interesse afløses snart af rædsel, da han kommer på sporet af den virkelige sandhed om mandens død. Nu begynder mareridtet for alvor!

En excentrisk arving til en våbenfabrik, mener sig hjemsøgt af mennesker som er blevet dræbt af en Winchester riffel.

Dr. Sullivan Travis - en stenrig gynækolog fra Dallas med nogle af landets fineste kvinder som patienter - ser pludseligt livet fra en helt ny vinkel, da hans kone får et nervesammenbrud og indlægges på et psykiatrisk hospital.