I DDR forelsker den kunststuderende Kurt sig i sin medstuderende Ellie. Kurt ved ikke, at han allerede har bånd til Ellies far, lægen Seeband, som begik en forfærdelig forbrydelse i nazitiden. Sammen vælger Kurt og Ellie at flygte til Vesttyskland. Kurt hjemsøges stadig af sine oplevelser i nazitiden og under kommunisterne, og han begynder at lave malerier, som afspejler hans egne og hans generations traumer.
De kristne er pressede af Mauerne i Spanien. Den stolte Rodrigo Diaz, kaldet El Cid, vinder kongens gunst ved at kæmpe frygtløst mod overmagten. Men hvor El Cid har krigslykken med sig, er det straks en anden sag på hjemmefronten. Mange er misundelige over El Cids retskafne væsen og succes. En misforståelse resultere i drabet på hans kones fader, og hun hævner sig ved at forråde ham. Men selv som landflygtig har El Cid sine mænds ubetingede troskab og han fortsætte kampen endnu mere indædt end før.
En episk beretning om Henry V, der efter at have lagt ungdommens udskejelser bag sig nu fremstår som en målbevidst regent. Han har vist sit værd såvel som aktiv soldat som gennem sine lederevner, og det er lykkedes ham at forene de stridende fraktioner i den engelske hær. Efter en knusende sejr over den enorme franske overmagt i slaget ved Agincourt gør Henry kur til Prinsesse Katarina, da de officielt bliver trolovede som led i fredsaftalen.
Historien drejer sig om 3 soldater: Collee, TK og Cheever, som vender tilbage fra krigen i Irak, hvor de er blevet skadet. De finder ud af at livet er gået videre uden dem. De tager på en road-trip gennem USA, Collee for at aflevere hendes kærestes guitar tilbage til hans familie, TK forsøger at skaffe sig lidt selvtillid, og Cheever vil spille lidt på de forskellige casinoer for at skaffe penge til at gå på universitet.
Befrier, diktator, helt eller forræder? Der er delte meninger om den legendariske hærfører, som stred på de allieredes side i Første Verdenskrig og havnede i unåde efter revolutionen i 1917. Til sidst var det den forbudte kærlighed til hans bedste vens hustru, der besejlede hans skæbne.
Den tænksomme universitetsprofessor Thomas Jackson flygter ikke fra ondskaben. Han brænder så meget for sagen, at han er frygtløs på slagmarken og får øgenavnet "Stonewall" Jackson. Det er en fortælling om den troskab og stridslyst der prægede borgerkrigen i de tidlige år. Omdrejningspunktet er tre tapre mænd og tre skæbnesvangre slag...