De tre kække venner Jay, Dewey og Phil drømmer om at score en af de lækre brudepiger til kammeraten Scotts bryllup. Jay vædder med de andre om at han vil gennemføre sit første one night stand i forbindelse med brylluppet, mens Dewey sætter sin monsterdyre Thunderbird-bil på spil for at bevise, at han kan holde fingrene fra fadet i en hel weekend! For at skabe opmærksomhed om Phil, der normal er en fiasko hos pigerne, introducerer de ham som berømt undertøjsmodel.

Bree er en pæn, meget troende kristen dame, som lever et yderst regelret liv, hvis man altså lige ser bort fra, at hun i virkeligheden er en transseksuel mand. Bree har hele 2 jobs, hvor hver en øre bliver sparet sammen til den store kønsskifteoperation. En dag modtager hun et mærkeligt opkald. Det lader til at hun har en søn, som er et resultat af en kikset affære fra dengang, hun levede som mand. Drengen hedder Toby, er i ungdomsfængsel og har hårdt brug for sin fars hjælp.

Will er ved at blive skilt, da hans tiårige datter Maya begynder at udspørge ham om hans liv, før han blev gift. Maya vil vide alt om, hvordan hendes far og mor mødtes og forelskede sig. Så Will begynder at fortælle hende om de tre vigtigste kvinder i sit liv. Men han laver om på deres navne, så Maya først til allersidst finder ud af, hvem af de tre kvinder, der er hendes mor.

Miles Monroe bliver mod sin vilje bliver nedfrosset og tøet op efter 200 år. Han vågner op til en dystopisk verden, hvor en undergrunds-bevægelse kæmper mod den undertrykkende regering. Miles er det eneste identitetsløse menneske, så han hjælper rebellerne, forklædt som en robot.

Den akavede Lily og den nørdede Jarrod forsøger at finde kærligheden, over videospil, burgere og hævn over mobbere.

Dette er historien om den unge forknytte kvinde LV, der gemmer på et uovertruffent talent. Hun kan imitere sangere som Judy Garland, Marilyn Monroe og Shirley Bassey, så det lyder helt fortryllende.

I de sidste 16 år er Alice Tate blevet ignoreret af sin mand, mentalt korrumperet af velstand og bedøvet af kedsomhed. Men da hun en dag falder for en vildtfremmed, søger hun impulsivt en kinesisk urtelæge om råd og begynder en vanvittig rejse. Mens hun genfinder sig selv og de ting i livet, der virkelig betyder noget, må hun ransage sin sjæl for at finde ud af, hvor langt hun vil gå for kærligheden - og hvor meget hun er parat til at satse for at ændre sin skæbne.

Kongen over komedier, Steve Martin, leverer en pragtpræstation som engageret brandmandschef, der lider af en lille - det vil sige temmelig stor - skavank: hans kæmpestore NÆSE! Selv kan han ikke se det morsomme i situationen, men det kan andre til gengæld. C.D. Bales (Martin) kæmper mod konstante næsevittigheder, en flok håbløse brandmænd og sin hemmelige forelskelse i astronomi-studerende Roxanne Kowalski (Daryl Hannah). Uheldigvis er hun forelsket i brandmanden Chris (Rick Rossovich), som er en flot fyr, men ikke videre snakkesalig - og da C.D. går med til at hjælpe Chris med at gøre kur til Roxanne, ender det med en lang række hændelser af komiske og romantiske uheld.

Det går ikke specielt godt for Drew Baylor. Han er lige blevet fyret fra sit højt betalte job som designer og desuden er hans kæreste lige skredet. Drew er på selvmordets rand, men så dør hans far, og så må Drew vende hjem til sin hjemby Elizabethtown for at deltage i begravelsen. På flyet møder han den rapmundede Claire - og finder ud af, at livet måske alligevel er værd at leve.

Tre eks-veninder til en værre charlatan snyder deres tidligere elsker til at falde for en ny pige i byen, så de kan se ham få ægte kærestesorger.

Da medlemmer fra en ældgammel ninjakult finder en hvid dreng skyllet op på Japans kyst, tror de straks, at de har fundet den store hvide ninja, som profetierne har spået. De tager ham derfor til sig og underviser ham i de hemmelige og mest dødbringende kamptekniker, men som årerne går, indser de dog, at de har taget grueligt fejl af hans evner. Haru, som drengen kaldes, vokser sig nemlig federe år for år og er lige så klodset som en elefant i en glasbutik.

Jack Giamoro er den amerikanske drøm. Toppen-af-poppen i Hollywood som filmbyens mest eftertragtede talent-spejder. Men da han på samme dag mister sin dagbog - fuld af fortroligt Hollywood-sladder - og opdager sin kones sidespring, går Jacks liv fra "bling-bling" t il det rene ingenting.

Steven er helt normal af statur. Derfor har han endnu ikke indviet kæresten Carol i en lille hemmelighed: mange i hans familie er dværge. Men det bliver han tvunget til, da Carol glædestrålende meddeler, at hun er gravid. Stevens første reaktion er at forlange en abort. Svaret er et rungende og indædt NEJ! Carol ønsker at føde sit barn – på trods af den store risiko for, at det kan blive en dværg. Som research går Carol i gang med at lære Stevens mindre familiemedlemmer at kende – bl. a. hans charmerede lille tvillingebror, Rolfe. Først bliver hun fascineret. Så bliver hun smask-hamrende-lyserød-sky forelsket. En ret stor udfordring, situationen taget i betragtning.

Den festglade Ethan finder ud af, at hans kammerat skal giftes med hans eks og vil nu gøre hvad som helst for at vinde hende tilbage.