Louis Mazzini er en del af den aristokratiske familie D’Ascoyne, men da hans mor løber bort med en operasanger, bliver de begge udstødt af D’Ascoyne-familien. Nogle år senere beslutter Louis sig for at tage hævn, for han vil have sin eftertragtede titel tilbage.

Den kloge lille pige, Matilda, fødes ind i en plat og dum familie. Uønsket og misforstået sendes hun på sadisten Agatha Trunchbulls opdragelsesanstalt. Her møder hun den søde lærerinde, Miss Honey, og sammen hævner de sig på Trunchbull for hendes overgreb gennem tiderne.

Emil laver flere galestreger, end der er dage i året, siger hans mor. Men han får nu også tid til andre ting. På auktionen i Backorva sker der flere mærkelige ting for Emil. Men det mest mærkelige sker, da Emil redder en lille nyfødt gris. Emil får lov at beholde grisen. Han passer godt på den , men ikke nok med det, han lærer den at sidde pænt, at hoppe højt og mange andre kunster. Og hvem havde dog troet, at en lille smålandsgris kunne lære sådan noget!

EEEMIIIIL, skriger far Anton. Så ved hele Lønneberg, hvem det gælder - og at Emil er på vej over i skuret. Hele Lønneberg er bekymrede for, hvad der dog skal blive af den skarnsknægt. Men da Emils bedste ven - karlen Alfred - bliver alvorligt syg, er det Emil, der spænder hesten for slæden og i voldsom snestorm kører ham til lægen. For en gangs skyld er far Anton stolt af sin dygtige dreng. Lige indtil...

Gense Emils mest fantastiske numre, som fx da han stak hovedet ned i suppeterrinen og ikke kunne få det op igen. Eller da han hejste sin lillesøster Ida op i flagstangen, eller den nat, han ville fange en rotte, men satte fælden ved sin fars sko, så han fik tåen i klemme. Og den jul han inviterede alle fra fattighuset til gilde, mens forældrene var ude. Emil laver alle de numre, som vi enten selv har lavet eller følt trang til at gøre.

Da deres far dør, er fire voksne søskende tvunget til at vende tilbage til deres barndomshjem for at bo sammen under samme tag i en uge. Og det er ikke kun de fire - det er sammen med deres mor, ægtefæller og diverse ekser...

Dede Tate (Jodie Foster) er servitrice og alenemor. Hendes lille søn Fred (Adam Hann-Byrd) er i besiddelse af helt usædvanlige evner: Som syvårig maler han, spiller fremragende på klaver og løser indviklede matematiske opgaver. En skole for højt begavede børn vil hellere end gerne have Fred som elev, men Dede har visse betænkeligheder. Den lille mand har mavesår, fordi han bekymrer sig om ozonlaget, han har ingen legekammerater, sådan som normale børn har det, og han skriver digte om døden.

De to søstre Rose og Maggie Feller er meget forskellige. Rose er den stille og diskrete type, der kæmper for at få en karriere i et advokatfirma, mens Maggie er en rigtig party-pige, der hele tiden skifter kærester og jobs. Da Maggie har en gevaldig nedtur, lader Rose hende flytte ind i sin lejlighed, men Rose svigter Maggie's tillid, og det ender med, at Rose smider hende ud igen. Nu skal der en bedstemor, som begge troede var død, til at bringe søstrene sammen igen.

"The Mighty Ducks" - de mægtige ænder - er navnet på et ungt ishockeyhold, der er blevet tilbudt stipendier til Eden Hall. Charlie Conway og resten af holdet må sige farvel til deres elskede træner Gordon Bombay (Emilio Estevez) og begynder på deres nye skole, hvor deres uortodokse spillestil og sært kvakkende kampråb ikke falder i god jord. Eden Halls snobbede rigmandssønner forsøger at mule de nytilkomne, men det er på isen, slaget skal stå.

Mowgli vokser op i junglen med pantere, bjørne og ulve som bedste venner. Den vilde dreng bliver opdaget af en oberst og hans dejlige datter, Kitty, der bringer Mowgli tilbage til civilisationen. Mowgli kan bedre lide jungle-livet, men bliver, fordi han er forelsket i Kitty. Imens lægger Kittys forlovede skumle planer.

I denne kærlige komedie spiller kluntede Paul Tannek (Jason Biggs fra American Pie) over for en fræk Dora Diamond (Mena Suvari fra American Beauty). Da Pauls roommates presser ham ud af kollegieværelset får han midlertidig husly på et dyrehospital. Og så vender bøtten, for hospitalet viser sig at være et genialt sted for festsyge natteravne og et sikkert kort, når der skal scores studiesild eller gamle venner skal tilbage på krogen.